Sag om forældelse af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsulykke

Denne sag omhandler en anke af Odense Rets dom af 8. august 2011, hvor Appellant, tidligere Sagsøger, krævede, at Topdanmark Forsikring A/S skulle dømmes til at betale 317.058 kr. med procesrente som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Topdanmark Forsikring A/S påstod stadfæstelse af byrettens dom, subsidiært et mindre erstatningsbeløb.

Sagens Baggrund

Sagen drejer sig om forældelse af et erstatningskrav for tabt arbejdsfortjeneste, der opstod som følge af en ulykke den 22. december 2005. Parterne var enige om den beløbsmæssige opgørelse af kravet og forrentningen heraf, men uenige om, hvorvidt kravet var forældet.

Retsgrundlaget

Sagen blev behandlet under hensyntagen til både den nye Forældelsesloven (ikrafttrådt 1. januar 2008) og den tidligere Forældelsesloven af 1908 (1908-loven), da overgangsreglerne i Forældelsesloven § 30, stk. 1 var relevante. Specifikke bestemmelser vedrørende forældelsesfrister for erstatningskrav uden for kontraktsforhold og regler om suspension af forældelsesfristen ved uvidenhed var centrale.

Centrale Lovbestemmelser

• 1908-loven:

  • § 1, stk. 1, nr. 5: Fastlagde en 5-årig forældelsesfrist for erstatningskrav uden for kontraktsforhold.
  • § 2, stk. 1: Angav, at forældelsesfristen regnedes fra det tidspunkt, hvor fordringen kunne kræves betalt.
  • § 3: Indeholdt en suspensionsregel for tilfælde af utilregnelig uvidenhed om kravet eller skyldneren.

• Forældelsesloven (2008):

  • § 2, stk. 4: Bestemmer, at forældelsesfristen for erstatning for skade forvoldt uden for kontraktsforhold regnes fra tidspunktet for skadens indtræden.
  • § 3, stk. 1: Fastlægger en generel 3-årig forældelsesfrist.
  • § 3, stk. 2: Indeholder en suspensionsregel, der udskyder fristen, hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, indtil kendskab opnås eller burde være opnået. Denne bestemmelse viderefører i vidt omfang praksis fra 1908-loven.
  • § 21, stk. 5: Fastlægger en tillægsfrist på 1 år, hvis forhandlinger om fordringen er indledt inden forældelsesfristens udløb, regnet fra forhandlingernes afslutning.

Sagens Forløb

Parterne gentog deres anbringender fra byretten for landsretten. Appellant påberåbte sig Højesterets dom i UfR 2005, side 1594, og Østre Landsrets dom af 20. november 2009 i sag B-891-08 til støtte for anbringendet om successiv forældelse. Topdanmark Forsikring A/S gjorde gældende, at en eventuel tillægsfrist senest kunne regnes fra den 14. januar 2010.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt, at Appellantens krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var forældet.

Begrundelse for Forældelse

Landsretten afviste Appellantens påstand om successiv forældelse af kravet på tabt arbejdsfortjeneste. Retten fandt, at den uarbejdsdygtighed, der lå til grund for kravet, lå inden for rammerne af, hvad der kunne påregnes allerede på ulykkestidspunktet den 22. december 2005 eller kort herefter. Selvom kravet først kunne opgøres præcist senere, var Appellant ikke i utilregnelig uvidenhed om sit krav, eller kun i en kortere periode efter ulykken.

Forældelsesfristen for kravet udløb derfor den 22. december 2010 i henhold til Forældelsesloven § 2, stk. 4 og Forældelsesloven § 3, stk. 1.

Forhandlinger og Tillægsfrist

Retten fandt det godtgjort, at der inden forældelsesfristens udløb blev indledt forhandlinger mellem Appellant og Topdanmark Forsikring A/S om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Disse forhandlinger blev dog anset for afsluttet med Topdanmark Forsikring A/S' brev af 14. januar 2010, hvori selskabet utvetydigt tilkendegav, at det ikke kunne tilbyde at betale erstatning.

I henhold til Forældelsesloven § 21, stk. 5 indtrådte forældelse af kravet 1 år efter denne dato, altså den 14. januar 2011.

Sagsomkostninger

Appellant blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten til Topdanmark Forsikring A/S på 35.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet blev fastsat under hensyntagen til sagens værdi, omfang og varighed. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.