Højesteret stadfæster afvisning af henvisning til landsretten i sag om transfer pricing

Baggrund for Sagen

Sagen omhandler Skatteministeriets forhøjelse af den skattepligtige indkomst for Viking Life-Saving Equipment A/S og Indkærede A/S for indkomstårene 2006-2009. Forhøjelsen, der oprindeligt udgjorde 165.872.000 kr., skyldtes SKATs vurdering af, at selskabernes selvangivne priser for varesalg til udenlandske datterselskaber ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet, som fastsat i Ligningsloven § 2. SKAT anvendte det interkvartile interval baseret på AMADEUS-databasen til at fastsætte armslængdeintervallet.

Landsskatterettens Afgørelse

Landsskatteretten nedsatte den skattemæssige forhøjelse til samlet 84.523.000 kr. Landsskatteretten var enig med SKAT i, at det interkvartile interval skulle anvendes til fastsættelse af armslængdeintervallet for servicestationerne, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2010 pkt. 3.57.

Sagens Forløb i Lavere Instanser

Retten i Esbjerg

Viking Life-Saving Equipment A/S og Indkærede A/S anlagde sager ved Retten i Esbjerg med påstand om nedsættelse af de skattepligtige indkomster. Selskaberne anmodede om, at sagerne blev behandlet i forbindelse med hinanden af tre dommere. Skatteministeriet tilsluttede sig den fælles behandling, men anmodede om, at sagerne blev henvist til landsretten som første instans.

Retten i Esbjerg bestemte den 8. november 2019, at sagerne skulle behandles i forbindelse med hinanden, jf. Retsplejeloven § 254, stk. 1. Ved kendelse af 24. august 2020 henviste retten sagerne til behandling ved landsretten, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Vestre Landsret

Landsretten afviste ved kendelse af 22. oktober 2020 at behandle sagerne som første instans og hjemviste dem til byretten. Landsretten begrundede afvisningen med, at afgørelsen primært beroede på en konkret bevisvurdering af, om transfer pricing-dokumentationen gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere overholdelsen af armslængdeprincippet. Spørgsmålet om anvendelsen af det interkvartile interval ville kun blive aktuelt, hvis der ikke var handlet på armslængdevilkår. Landsretten fandt derfor, at betingelserne for henvisning til landsretten i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1 ikke var opfyldt.

Kæremål til Højesteret

Skatteministeriet kærede landsrettens kendelse til Højesteret den 6. november 2020. Parterne gentog deres anbringender for Højesteret. Skatteministeriet oplyste desuden, at Skattestyrelsen efter fast administrativ praksis anvender det interkvartile interval i alle afgørelser om transfer pricing.

Højesterets Afgørelse og Begrundelse

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, hvilket betyder, at sagerne skal behandles i byretten som første instans.

Begrundelse for Afgørelsen

Kæremålet vedrørte spørgsmålet om henvisning af to sager til landsretten som første instans. Sagerne omhandlede skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af skattepligtig indkomst i henhold til Ligningsloven § 2 og den dagældende Skattekontrolloven § 3 B, stk. 5.

Højesteret fandt, at afgørelsen af sagerne primært beror på konkrete bevisvurderinger. Dette indebærer, at sagerne ikke rejser principielle spørgsmål af en sådan karakter, at betingelserne for henvisning til landsretten som første instans, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 1, er opfyldt.

Sagsomkostninger

Skatteministeriet blev pålagt at betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Viking Life-Saving Equipment A/S og Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S. Beløbet skal betales inden 14 dage efter kendelsens afsigelse og forrentes i henhold til rentelovens § 8 a.