Sag om gyldighed af ophævelsesægtepagt og testamentsfortolkning

Sagen drejer sig om gyldigheden af en ophævelsesægtepagt og fortolkningen af et testamente i et dødsbo. Sagsøgerne (Afdødes tre børn fra et tidligere ægteskab) har sagsøgt Afdødes ægtefælle (Sagsøgte) med påstand om, at en ophævelsesægtepagt fra 2017 er ugyldig, og at Sagsøgtes arveret efter Afdøde skal begrænses til tvangsarv eller en bestemt andel af ejendommens værdi.

Sagens Baggrund og Parternes Påstande

Sagen blev indbragt for retten den 6. februar 2019 i henhold til Dødsboskifteloven § 89. Den omhandler gyldigheden af en ægtepagt og fortolkningen af et testamente i et dødsbo.

• Ægtepagter og Testamente:

  • Sagsøgte og Afdøde indgik ægteskab den 2. august 2007.
  • Den 31. juli 2007 oprettede de en ægtepagt, der etablerede fuldstændigt særeje for alt, hvad de ejede og fremtidigt erhvervede. Ægtepagten blev tinglyst den 21. august 2007. Parterne er enige om ægtepagtens gyldighed ved oprettelsen.
  • Den 22. november 2007 oprettede de et notartestamente, der forudsatte det fuldstændige særeje. Testamentet fastslog, at Sagsøgte ved Afdødes død skulle arve ejendommen Matrikel nr., Adresse, By, samt indbo til brug for husførelse, og at hendes samlede arv kvantitativt skulle svare til værdien heraf. Den resterende del af Afdødes testationsfrie kompetence skulle deles mellem hans livsarvinger.
  • Den 16. maj 2017 oprettede Sagsøgte og Afdøde en ny ægtepagt, en såkaldt "Ophævelsesægtepagt", der ophævede den tidligere ægtepagt og etablerede almindeligt formuefællesskab. Denne ægtepagt blev tinglyst den 1. juni 2017.

• Afdødes Sygdom og Habilitet:

  • Afdøde fik konstateret en ondartet hjernetumor i begyndelsen af 2017 og afgik ved døden den 29. november 2017.
  • Der var uenighed mellem parterne om omfanget af Afdødes fysiske og mentale påvirkning af sygdommen på tidspunktet for oprettelsen af ophævelsesægtepagten.
  • Retslægerådet udtalte den 22. december 2021, at der ikke forelå oplysninger om Afdødes kognitive dysfunktion, og at han ifølge lægenotater fra maj 2017 var "fuldt habil, vågen og klar". Rådet antog, at han også var habil den 16. maj 2017.

• Bobestyrers Beslutning:

  • Efter Afdødes død blev boet udleveret til bobestyrerbehandling. Bobestyreren, advokat Vidne 1, traf den 14. december 2018 formel beslutning om arvens fordeling. Bobestyreren vurderede, at Sagsøgte havde krav på boslod svarende til halvdelen af fællesboet, hvortil kom den arv, der var anført i testamentet, herunder ejendommen og indboet. Sagsøgerne bestred denne vurdering.

Parternes Påstande

• Sagsøgernes Påstande:

  • Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ophævelsesægtepagten af 16. maj 2017 er ugyldig, primært på grund af Afdødes manglende evne til at forstå dens betydning i relation til testamentet som følge af hans svækkede helbredstilstand.
  • Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hun ud over sit boslod i fællesboet alene har krav på sin tvangsarv efter Afdøde. Dette begrundes med, at formålet med testamentets bestemmelse om Sagsøgtes ret til at udtage boligen var at sikre hende en fremtidig bolig, hvilket blev opfyldt med ophævelsen af særejet.
  • Mest subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at halvdelen af ejendommens værdi anses for at være en del af hendes boslod i fællesboet, med den konsekvens, at kun den anden halvdel anses for arv efter Afdøde.

• Sagsøgtes Påstand:

  • Frifindelse. Sagsøgte gjorde gældende, at ophævelsesægtepagten er gyldig, og at sagsøgerne ikke har dokumenteret grundlag for at tilsidesætte den. Sagsøgte mente, at Afdøde ønskede ægtepagten ophævet og var fuldt ud bekendt med konsekvenserne heraf, og at der ikke var grund til at ændre testamentet samtidig med ophævelsen af ægtepagten, da Afdøde ønskede at begunstige Sagsøgte.

Ophævelsesægtepagtens Gyldighed og Afdødes Habilitet

Retten har tidligere, ved kendelse af 16. marts 2020, afgjort, at ophævelsesægtepagten af 16. maj 2017 ikke er ugyldig som følge af falsk eller ført hånd, da sagsøgerne ikke løftede bevisbyrden herfor.

Efter bevisførelsen, herunder advokat Vidne 1's forklaring og Retslægerådets udtalelse af 22. december 2021, finder retten det ikke bevist, at Afdøde på tidspunktet for oprettelsen af ophævelsesægtepagten manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt eller til at forstå ægtepagtens betydning. Retten lægger til grund, at Afdøde modtog grundig rådgivning om ægtepagten og dens konsekvenser. Ophævelsesægtepagten er derfor gyldigt oprettet og skal lægges til grund for delingen af boet efter Afdøde.

Testamentets Fortolkning og Arvefordeling

Testamentet af 22. november 2007, der oprindeligt forudsatte fuldstændigt særeje, havde til formål at sikre Sagsøgte mulighed for at forblive i den fælles bolig, hvis Afdøde afgik ved døden først. Da testamentet ikke blev ændret efter ophævelsen af særejet, var spørgsmålet, om testamentets bestemmelser fortsat var gyldige.

Advokat Vidne 1 har forklaret, at han vejledte Afdøde om konsekvenserne af ophævelsen af særejet, herunder at det ville tilgodese Sagsøgte på bekostning af børnene, og at et nyt testamente kunne regulere fordelingen. Afdøde ønskede dog ikke at ændre testamentet. Retten finder det godtgjort, at Afdøde var bevidst om og accepterede konsekvenserne af at ophæve særejet.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte testamentet helt eller delvist i henhold til Arveloven § 77, stk. 1. Testamentets bestemmelser skal fortolkes i overensstemmelse hermed, og forudsætningen om særeje i testamentet tillægges ikke længere selvstændig betydning.

Efter testamentets ordlyd skal Sagsøgte arve et beløb svarende til værdien af ejendommen beliggende Adresse, By (1.095.000 kr.), samt værdien af indboet (10.000 kr.). Da Afdøde ikke søgte at ændre dette efter ophævelsen af ægtepagten, og da denne del ikke forudsætter særeje, finder retten det ubetænkeligt at lægge testamentets ordlyd til grund.

Afgørelse og Sagsomkostninger

Sagsøgte udtager halvdelen af fællesboet som boslod, svarende til 2.129.000 kr., og Sagsøgtes arv efter Afdøde kan opgøres til 1.105.000 kr.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.

Sagsomkostningerne, fastsat til 140.000 kr. til dækning af advokatudgift, skal betales in solidum af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 til statskassen, da Sagsøgte har haft fri proces. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.