Ligebehandlingsnævnet afviser sag om religiøs forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet

Sagen drejer sig om en klage over en offentlig styrelses administrative behandling af underretninger vedrørende en person og 22 andre medklagere. Klageren rettede henvendelse til Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at styrelsens sagsbehandling bar præg af forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Baggrund og de faktiske omstændigheder

Klageren og de øvrige involverede blev kontaktet af styrelsen i forbindelse med en række underretninger. Ved at søge aktindsigt blev klageren opmærksom på, at styrelsen benyttede en arbejdstitel for sagskomplekset, som direkte refererede til klagernes tidligere tilknytning til en bestemt, nu ophævet, religiøs menighed.

Parternes påstande og argumenter

Klageren gjorde gældende, at styrelsen alene baserede sin sagsbehandling på oplysninger om klagernes tidligere religiøse medlemskab. Det var klagerens opfattelse, at dette udgjorde en direkte form for forskelsbehandling på grund af religiøs overbevisning. Derudover anførte klageren, at den foretagne registrering af de religiøse forhold var i strid med databeskyttelsesforordningen (GDPR). De juridiske spørgsmål i sagen kredsede således om grænserne for en myndigheds anvendelse af religiøse oplysninger i administrativ sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke havde kompetence til at behandle klagen, hvorfor sagen blev afvist.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at deres kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro er strengt afgrænset til arbejdsmarkedet. Dette følger af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, som beskytter lønmodtagere og ansøgere mod diskriminering i forbindelse med ansættelse, afskedigelse eller arbejdsvilkår.

Da den indklagede sagsbehandling hos styrelsen ikke vedrørte et ansættelsesforhold eller andre aspekter af arbejdsmarkedet, men derimod var af generel administrativ karakter, faldt klagepunktet om religiøs forskelsbehandling uden for nævnets område. I henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2 kan nævnet kun realitetsbehandle klager inden for lovens specifikke anvendelsesområde.

Endelig bemærkede nævnet, at spørgsmålet om overholdelse af persondataforordningen (GDPR) ligeledes ligger uden for nævnets kompetence, da sådanne klager skal behandles af Datatilsynet.