Klage over tilstandsrapports vurdering af tagkonstruktion, skillevægge og ventilation i et sommerhus

Syn- og skønsmanden vurderede de enkelte klagepunkter og nåede frem til følgende konklusioner.

Tagkonstruktion og skillevægge

Skønsmanden konstaterede en betydelig nedbøjning i taget på 7 cm over et spænd på 5,3 meter. Det blev vurderet, at tagkonstruktionen ikke var tilstrækkeligt understøttet. Selvom den bygningssagkyndige havde baseret sin K1-vurdering på en tidligere tilstandsrapport fra 2004, konkluderede skønsmanden, at skønnet var "klart forkert", og at forholdet burde have fået karakteren UN. Dog blev den bygningssagkyndige ikke anset for at have handlet culpøst. Vedrørende skillevæggenes bæreevne fandt skønsmanden ikke, at den bygningssagkyndige havde begået fejl, da den mangelfulde indre konstruktion ikke kunne konstateres visuelt.

Ventilationsriste og fugeskum

Skønsmanden fandt, at den bygningssagkyndige burde have bemærket problemerne med ventilationsristene. Forholdet burde have været beskrevet i tilstandsrapporten med karakteren K1. Ligeledes burde anvendelsen af fugeskum ved facaden have været nævnt med karakteren K2, da det var synligt i områder, der krævede skærpet opmærksomhed, og det kunne hindre nødvendig ventilation.

Øvrige forhold

Vedrørende husets generelle stabilitet kunne skønsmanden ikke vurdere, hvor synlig facadeudbulingen var på besigtigelsestidspunktet, og fandt derfor ingen fejl. Klagepunktet om mangelfuld opklodsning i krybekælderen blev afvist, da den bygningssagkyndige korrekt havde anført i rapporten, at der ikke var adgang til krybekælderen.

Sagens omstændigheder:

• Ejendommen er opført i 1997, og klageren overtog den 1. december 2010 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten beskrev mindre afskalninger på tagstenene (K1) og revnedannelser i rygningskittet, men anførte, at der ikke var utætheder.
• I januar 2015 konstaterede klageren vandindtrængning, og en tømrer bemærkede mere omfattende skader på taget.
• En skønserklæring fra 2016 konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have givet taget karakteren K3 i stedet for K1.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagen over den bygningssagkyndige på grund af passivitet fra klagerens side.

Parternes påstande og argumenter:

• Klageren krævede, at selskabet anerkendte dækning for skaden på taget og dækkede udgifterne til klagen over den bygningssagkyndige.
• Klageren anførte, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor han indså, at tilstandsrapporten var forkert, og at forældelsen var afbrudt ved selskabets anerkendelse af skaden samt ved indbringelsen for Disciplinær- og Klagenævnet.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at klagerens krav var forældet. Selskabet anførte, at klageren havde haft kendskab til problemerne siden overtagelsen af ejendommen i 2010.
• Selskabet henviste til, at klageren over for Disciplinær- og Klagenævnet havde tilkendegivet, at det havde regnet ind siden 2010, og at han havde konstateret skjolder på loftet.
• Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved først at anmelde forholdet 5 år efter overtagelsen.