Afslag på mønsterbeskyttelse af loftplade på grund af manglende væsentlig adskillelse fra kendte mønstre

Ankenævnet for Patenter og Varemærker behandlede i denne sag en klage over Patent- og Varemærkestyrelsens afslag på at registrere et mønster for en loft- eller vægplade. Ansøgeren indleverede den 11. juli 1996 en ansøgning om mønsterregistrering (MA 1996 00688) omfattende en plade med en særlig overfladestruktur bestående af uregelmæssige, flade elementer, der overlapper hinanden.

Sagens baggrund og de sammenlignede mønstre

Patent- og Varemærkestyrelsen meddelte den 28. januar 1997 afslag på ansøgningen. Styrelsen begrundede afslaget med, at mønsteret ikke adskilte sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningsdagen, hvilket er et krav i henhold til Mønsterloven § 2. Styrelsen henviste specifikt til et tidligere registreret mønster, MA 1970 00551, samt til almindeligt kendte byggematerialer som træbetonplader.

Styrelsen vurderede, at selvom det ansøgte mønster bestod af flade spåner frem for fibre (som i træbeton), så var den overordnede visuelle effekt af en uregelmæssig, reliefagtig overflade ikke tilstrækkelig til at skabe den fornødne nyhedsværdi og særpræg.

Parternes argumenter under anken

Ansøgeren argumenterede for, at der var en markant forskel på de kendte træbetonplader og det ansøgte mønster. De væsentligste argumenter fra ansøgeren var:

• Strukturel forskel: Hvor træbeton består af lange, tynde træfibre (træuld), består det ansøgte mønster af brede, flade og tynde spåner eller flager.
• Visuelt indtryk: Det ansøgte mønster giver et mere roligt og ensartet indtryk sammenlignet med den "kaotiske" fiberstruktur i traditionelle akustikplader.
• Materialekarakter: Overfladen fremstår som overlappende blade eller flager, hvilket ikke findes i det materiale, styrelsen henviste til.

Ansøgeren mente derfor, at betingelsen om "væsentlig adskillelse" var opfyldt, da en gennemsnitlig iagttager tydeligt ville kunne se forskel på produkterne.

Sammenligning af designelementer

For at vurdere særpræget sammenlignede myndighederne de tekniske og æstetiske detaljer i de involverede mønstre:

Nævnets vurdering af nyhedsværdi

Ankenævnet foretog en konkret vurdering af, om de påpegede forskelle i mønsterets bestanddele (flager kontra fibre) var tilstrækkelige til at opnå beskyttelse. Nævnet lagde vægt på, at mønsterbeskyttelse kræver, at det nye mønster fremkalder et væsentligt andet totalindtryk end eksisterende mønstre.

Nævnet anførte, at det at anvende flade elementer frem for trådelementer i en i øvrigt uregelmæssig struktur er en variation, der ligger inden for det forventelige i branchen for loft- og vægbeklædning. Den dekorative effekt, der opstår ved en tilfældig fordeling af materialer på en flade, blev anset for at være et almindeligt anvendt princip, som ikke i sig selv berettigede til en mønsterretlig eneret.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afslag. Nævnet fandt, at det ansøgte mønster ikke adskilte sig væsentligt fra, hvad der var kendt på ansøgningstidspunktet.

I begrundelsen lagde nævnet vægt på, at selvom der er forskel på spån-strukturen i det ansøgte mønster og fiber-strukturen i de kendte mønstre, så er den visuelle effekt og det samlede helhedsindtryk for ensartet. Nævnet udtalte, at mønsteret savnede den fornødne grad af særpræg i forhold til den kendte teknik inden for byggekomponenter, herunder de tidligere registreringer af lignende overfladestrukturer. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Mønsterloven § 2, stk. 1, hvorefter et mønster kun kan registreres, hvis det adskiller sig væsentligt fra, hvad der er kendt før dagen for ansøgningen.