Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tyrkisk statsborgers ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. Det centrale juridiske tvistpunkt var, om ægteskabet var indgået efter begge parters eget ønske, eller om der var tale om et tvangsægteskab, navnlig grundet parrets nære familiemæssige relation.
Parret er fætter og kusine, men de forklarede under sagens forløb, at de aldrig havde været tætte under deres opvækst. De havde kun set hinanden med års mellemrum i løbet af deres barndom og ungdom. Først i 2010 stiftede de et nærmere bekendtskab, som ifølge deres forklaringer udviklede sig til en forelskelse. Parret valgte at indgå ægteskab i 2013.
En væsentlig omstændighed i sagen var, hvordan forholdet blev præsenteret for de respektive familier:
Den herboende ægtefælle er uddannet socialrådgiver og er ansat i en dansk kommune. Under behandlingen af sagen blev der lagt vægt på parrets selvstændighed og deres ageren i forbindelse med brylluppet. Det blev oplyst, at parret selv finansierede deres bryllupsfest og udvekslede gaver uafhængigt af familiernes indblanding. Efter vielsen boede parret sammen i Danmark i en periode på tre måneder, hvor ansøgeren fungerede som selvstuderende.
Myndighederne skulle vurdere, om der forelå omstændigheder, der i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 8 gav grundlag for at antage, at ægteskabet ikke var frivilligt. Herunder blev der set på parrets nære slægtskab og de traditionelle familiemønstre, der ofte forbindes hermed, holdt op imod parrets egne forklaringer om deres individuelle valg og økonomiske uafhængighed.
Udlændingenævnet valgte at omgøre Udlændingestyrelsens tidligere afslag på ægtefællesammenføring. Nævnet fandt det godtgjort, at betingelserne i Udlændingeloven § 9, stk. 8 for at nægte opholdstilladelse ikke var opfyldt, da der ikke var grundlag for at betvivle, at ægteskabet var indgået efter begge parters eget ønske.
Udlændingenævnet lagde i sin afgørelse særlig vægt på følgende forhold:
| Vurderingselement | Nævnets konstatering |
|---|---|
| Ægteskabets indgåelse | Sket efter begge parters ønske |
| Finansiering af bryllup | Afholdt af parret selv uden familiestøtte |
| Relationens opståen | Baseret på personlig forelskelse før familiens involvering |
Nævnet konkluderede på den baggrund, at der ikke var de fornødne holdepunkter for at statuere, at der var tale om et tvangsægteskab, uanset parrets status som nærtbeslægtede.
Social- og BoligministerietTilsynsundersøgelsen af danske myndigheders praksis i sager om anerkendelse af udenlandske ægteskaber med mindreårige er færdiggjort. 86 sager giver anledning til kritik.
Sagen omhandler en tyrkisk statsborger, der i februar 2014 søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle, som tillige er hans kusine. Parret blev gift i henholdsvis 2013 og 2014, og ansøgeren indrejste i Danmark i januar 2014.
Parret oplyste, at ægteskabet var indgået efter deres eget ønske, og at de havde opretholdt kontakten via sociale netværk. Den herboende ægtefælle forklarede, at hun siden 2012 havde besøgt Tyrkiet to til tre gange årligt, og at parret i 2012 havde boet sammen i fem måneder i Istanbul i forbindelse med hendes studier. Der blev i januar 2014 afholdt en bryllupsfest i Danmark med omkring 150-160 gæster, som parret hævdede selv at have planlagt og finansieret.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Højesteret fastslår, at treårskravet for ægtefællesammenføring til herboende med midlertidig beskyttelsesstatus ikke strider mod Menneskerettighedskonventionen.
Den herboende ægtefælle anførte, at både hendes og ansøgerens familie var imod ægteskabet. Oplysninger fra Det Centrale Personregister viste, at den herboende ægtefælle i perioder, hvor hun ikke boede hos sine egne forældre, havde boet hos sine onkler. Sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt parrets kendskab til hinanden forud for ægteskabet var af en sådan karakter, at det kunne anses for godtgjort, at ægteskabet var indgået frivilligt.
Det centrale punkt i sagen var vurderingen efter Udlændingeloven § 9, stk. 8, idet parrets status som fætter og kusine skabte en retlig formodning om, at ægteskabet ikke var indgået efter begge parters eget ønske. Myndighederne skulle herunder vurdere:
Sagen vedrører en syrisk statsborger, der i maj 2014 ansøgte om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til ægteskab ...
Læs mereSagen omhandler en pakistansk statsborger, født i 1989, der i februar 2015 ansøgte om opholdstilladelse i Danmark som me...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer, m.v.)
