Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Virksomheden klagede over tre indskærpelser, som Fødevarestyrelsen havde givet efter et kontrolbesøg den 26. september 2025. Indskærpelserne vedrørte manglende overholdelse af dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg og var givet i henhold til Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3.
Fødevarestyrelsens indskærpelser omhandlede tre separate områder:
Klager anførte, at der var faste rutiner for rengøring af mælkefodringsudstyr (hver mandag, onsdag og fredag), og at videoovervågning kunne dokumentere dette. Klager henviste desuden til, at besætningsdyrlægen ved et efterfølgende besøg vurderede kvierne uden anmærkninger.
Vedrørende det elektriske hegn forklarede klager, at tråden alene var opsat i få dage for at lære ungdyrene kendskab til strøm, inden de skulle på græs, og at den kun var strømførende i cirka 24 timer. Klager mente, at dette var nødvendigt for at sikre dyrenes adfærd på marken.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser. Nævnet lagde vægt på, at sanktioneringen sker ud fra de faktiske forhold, som er konstateret på kontroltidspunktet, uagtet klagers rengøringsrutiner eller efterfølgende tilsyn fra besætningsdyrlægen.
MFK fandt, at Fødevarestyrelsens fotodokumentation viste tydelige indtørrede belægninger og slimede rester på foderudstyret. Nævnet afviste klagerens henvisning til rutiner, da de konstaterede forhold beviste, at udstyret ikke var rengjort på en passende måde for at forebygge udvikling af sygdomsfremkaldende organismer, jf. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 42, stk. 1.
Nævnet præciserede indskærpelsens ordlyd, så den alene gengav ordlyden af § 42, stk. 1, idet der kun var konstateret rengøringsmæssige mangler og ikke mangler ved udstyr, jf. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 17.
MFK lagde til grund, at den ophobede gødning bag foderbordet skabte et fugtigt miljø, der udsatte dyrenes klove for høj bakterie- og ammoniakkoncentration. MFK støttede styrelsens faglige vurdering af, at dette svækkede hornkvaliteten og gjorde klovene modtagelige over for sygdomme. Klageren havde derfor ikke fjernet gødning så ofte som nødvendigt for at sikre god klovsundhed, jf. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 61, stk. 2.
Nævnet fandt, at opsætningen af et elektrisk hegn foran foderpladsen, med risiko for at ungdyrene ramte det, udgjorde anvendelse af et stødgivende aggregat til at styre kreaturers adfærd i strid med Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 28, stk. 1. Selvom formålet var at vænne dyrene til strøm før græsning, ændrede dette ikke ved, at hegnets brug i stalden var i strid med forbuddet. Det er kun tilladt at anvende stødgivende elektrisk hegn omkring marker og drivgange til kreaturer på græs, jf. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 28, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.
Kontrol af dyrevelfærd handler om mere end de fysiske rammer, og nu har Fødevarestyrelsen undersøgt, hvilken rolle dyrs trivsel og sundhed har, når man taler dyrevelfærd. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) glæder sig over resultaterne, der giver et godt grundlag for dialog og vejledning om dyrevelfærd.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Nordfyns Kommunes miljøgodkendelse til udvidelse af en kvægproduktion. Klagen omhandlede primært forhold vedrørende transport, lugt, støj, ammoniakreduktion, overfladevand og tilsyn.
30 pct. af sobesætningerne og 20 pct. af besætningerne med slagtegrise var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, da Fødevarestyrelsen kom på målrettede kontrolbesøg.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Landbrugsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2025 i ...
Læs mere
Sagen omhandler en virksomhed, der klagede over Fødevarestyrelsens indskærpelse om at sikre et årligt dyrlægetilsyn. Ind...
Læs mere