Indførelse af nye kandidatuddannelser normeret til 75 ECTS-point.
Etablering af fleksible erhvervskandidatuddannelser på 75 eller 120 ECTS-point, herunder kombinationsmodeller med fuldtids- og deltidsstudier.
Afvikling af den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.
Justering af dagpengeretten, så 75 ECTS kandidatuddannelser giver samme ret som 120 ECTS uddannelser.
Mulighed for studieopholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere på deltids erhvervskandidatuddannelser med sideløbende beskæftigelse.
Midlertidig særlig godkendelsesprocedure for nye universitetsuddannelser for at håndtere reformens implementering.
Ændringer i SU-reglerne for de nye erhvervskandidatuddannelser, herunder ret til SU for fuldtidsdele og justering af fribeløb.
Dette lovforslag har til formål at implementere centrale dele af aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Hovedformålet er at skabe mere fleksible og arbejdsmarkedsorienterede universitetsuddannelser, især på kandidatniveau, samt at tilpasse relateret lovgivning inden for arbejdsløshedsforsikring, SU og udlændingeret.
Ændringer i Universitetsloven
Lovforslaget introducerer flere væsentlige ændringer i universitetsloven:
Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point: Universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelser, der er normeret til 75 ECTS-point. Disse uddannelser vil, ligesom de nuværende 120 ECTS kandidatuddannelser, give ret til at anvende "cand." titlen og vil være indplaceret på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse. Der vil blive fastsat nærmere regler om adgangskrav, modulopbygning og den afsluttende opgave.
Nye erhvervskandidatuddannelser: Universiteterne kan udbyde erhvervskandidatuddannelser som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point, og i særlige tilfælde med en anden normering (f.eks. 90 ECTS-point). Disse uddannelser skal tilrettelægges på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse. Udbud af disse uddannelser vil ikke længere kræve ministerens særlige godkendelse, og der vil ikke være et loft over antallet af udbud.
Fleksible kombinationsuddannelser: En ny model tillader erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier (op til 60 ECTS-point) med efterfølgende deltidsstudier. Den fuldtidsdel kan give ret til SU, mens deltidsdelen kræver sideløbende relevant beskæftigelse uden SU. Et eksempel er en "1+2-erhvervskandidatuddannelse" på 120 ECTS-point, hvor det første studieår er fuldtid, og de efterfølgende to år er deltid med et beskæftigelseskrav på mindst 25 timer ugentligt i gennemsnit.
Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse: Den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse afvikles. Studerende, der optages før den 1. januar 2027, vil dog kunne færdiggøre deres uddannelse under de hidtil gældende regler.
Sektordimensionering: Lovforslaget justerer bestemmelserne om tilskudstildeling og tilskudsreducering for at understøtte anvendelsen af sektordimensionering, hvilket muliggør fastsættelse af samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.
Ændringer i Lov om Akkreditering af Videregående Uddannelsesinstitutioner
Særlig godkendelsesprocedure: Uddannelses- og forskningsministeren får en midlertidig bemyndigelse til at fastsætte regler om en særlig procedure for prækvalifikation og godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser samt nye erhvervskandidatuddannelser. Dette initiativ skal håndtere det ekstraordinært store antal nye uddannelser, der forventes at skulle godkendes som følge af reformen, og fraviger de almindelige akkrediteringsregler. Denne bestemmelse ophæves automatisk den 31. december 2031.
Ændringer i Lov om Arbejdsløshedsforsikring m.v.
Dagpengeret for 75 ECTS kandidater: Personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point eller mere, opnår ret til dagpenge på samme vilkår som personer, der har gennemført en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. Dette inkluderer en karensperiode på 1 måned efter uddannelsens afslutning og krav om anmodning om optagelse/statusskift i a-kassen senest 2 uger efter afslutning. Uddannelsen kan tidligst anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse.
Ændringer i Udlændingeloven
Opholdstilladelse for erhvervskandidatstuderende: Der kan gives opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid. Dette er betinget af, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om en dokumenteret ansættelsesaftale med sideløbende relevant beskæftigelse (mindst 25 timer ugentligt i gennemsnit).
Arbejdstilladelse og jobsøgningsophold: Studerende på disse erhvervskandidatuddannelser vil få en arbejdstilladelse, der giver ret til deltidsarbejde. Efter endt uddannelse vil de kunne få et 6 måneders jobsøgningsophold med ret til at arbejde uden begrænsning.
Indberetningspligt: Uddannelsesinstitutioner og kommuner/Udbetaling Danmark får pligt til at indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding ikke er studieaktiv (herunder ikke længere er i relevant beskæftigelse) eller modtager offentlig hjælp.
Ændringer i SU-loven
SU til kombinationsuddannelser: Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der kan gives SU til de dele af erhvervskandidatuddannelser, der er tilrettelagt som heltidsstudier (op til 60 ECTS-point), forudsat at perioden er af minimum 3 måneders sammenhængende varighed og ulønnet.
Fribeløb: Det højeste fribeløb vil gælde for de måneder, hvor den studerende gennemfører deltidsdelen af erhvervskandidatuddannelsen med sideløbende lønnet beskæftigelse.
Ikrafttrædelse og Overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, dog træder ændringerne i SU-loven (§ 5) først i kraft den 1. juli 2028. Studerende, der optages på akademiske overbygningsuddannelser eller akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser før den 1. januar 2027, vil kunne færdiggøre deres uddannelse efter de hidtil gældende regler. Den særlige godkendelsesprocedure i akkrediteringsloven (§ 18 a) ophæves automatisk den 31. december 2031. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men dele af udlændingeloven kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
Dette lovforslag udmønter centrale dele af den politiske aftale om en reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Formålet er at skabe et mere fleksibelt og arbejdsmarkedsrettet uddannelsessystem med flere veje til en kandidatgrad.
Hovedelementer i Lovforslaget
Lovforslaget introducerer en række markante ændringer i det danske universitetslandskab:
Danmark kan mere III: Bedre uddannelser og mere velfærd
Regeringen præsenterer en omfattende reformpakke, der frigør 4,5 milliarder kroner til bedre uddannelser og et opgør med bureaukrati i velfærden.
Udmøntning af sektordimensionering på universiteterne
Med universitetsreformen fra juni 2023 blev det besluttet, at de akademiske bacheloruddannelser skal dimensioneres for at skabe en bedre balance i optaget til de videregående uddannelser. Nu er udmøntningen på plads for perioden 2025-2029.
Der oprettes en ny type kandidatuddannelse normeret til 75 ECTS-point (svarende til 1,25 års studier).
Denne kortere kandidatuddannelse skal fungere som et forskningsbaseret alternativ til den eksisterende 2-årige kandidatuddannelse (120 ECTS-point).
2. Fleksible Erhvervskandidatuddannelser:
Universiteterne får mulighed for at udbyde nye, fleksible erhvervskandidatuddannelser, der kan tilrettelægges med en normering på 75 til 120 ECTS-point.
Der indføres kombinationsuddannelser (f.eks. "1+2-erhvervskandidatuddannelser"), hvor studerende kan kombinere en periode med fuldtidsstudie med en efterfølgende periode med deltidsstudie og sideløbende, relevant beskæftigelse.
Kravet om, at et universitet i forvejen skal have en godkendt heltidsuddannelse for at udbyde en erhvervskandidat, fjernes, hvilket giver større frihed til at oprette selvstændige forløb.
3. Ændringer i SU-loven:
Studerende på de nye kombinationsuddannelser får ret til SU i de perioder, der er tilrettelagt som fuldtidsstudie.
For at undgå, at studerende skal tilbagebetale SU på grund af lønindkomst fra den efterfølgende deltidsbeskæftigelse, indføres det højeste SU-fribeløb i de måneder, hvor den studerende er i lønnet beskæftigelse som en del af uddannelsen.
4. Afvikling af Akademisk Overbygningsuddannelse:
Den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse (60 ECTS) afvikles. Der vil ikke blive optaget nye studerende på denne uddannelsestype efter 1. januar 2027.
5. Ret til Dagpenge:
Dimittender fra de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS-point (normeret til mindst 12 måneder) får ret til dagpenge på dimittendvilkår på samme måde som dimittender fra længerevarende uddannelser.
6. Opholdstilladelse for Internationale Studerende:
Udlændingeloven ændres, så tredjelandsstatsborgere kan få opholdstilladelse til at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse på deltid, forudsat de har en dokumenteret ansættelsesaftale om relevant, sideløbende arbejde.
7. Særlig Godkendelsesprocedure:
For at håndtere det forventede store antal nye uddannelser (100-200) som følge af reformen, indføres en midlertidig, særlig procedure for godkendelse. Denne procedure skal gælde frem til 31. december 2031.
Ikrafttrædelse og Økonomi
Lovforslaget har forskellige ikrafttrædelsesdatoer for de enkelte dele, som specificeret i tabellen nedenfor. Reformen forventes at medføre statslige mindreudgifter på længere sigt, men indebærer også investeringer i udvikling af nye uddannelser og styrket vejledning.
Område
Ikrafttrædelse
Særlige bemærkninger
Generel lov
1. juli 2025
Hovedparten af lovens ændringer.
Ændringer i SU-loven
1. juli 2028
Gælder for de nye erhvervskandidatmodeller.
Sidste optag på akademisk overbygningsuddannelse
1. januar 2027
Studerende optaget før kan færdiggøre uddannelsen.