Kendelse om opretholdelse af udvisning efter Udlændingelovens § 50

Denne sag omhandler en domfældtes anmodning om ophævelse af en udvisningsbestemmelse, der blev afsagt ved Københavns Byrets dom af 7. december 2020. Domfældte blev dengang fundet skyldig i overtrædelse af Udlændingeloven § 59 b, stk. 2 og idømt 1 års fængsel samt udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

Sagens Baggrund og Forløb

Politidirektøren i København indbragte en anmodning fra domfældte om, at udvisningsbestemmelsen skulle ophæves i medfør af Udlændingeloven § 50. Anklagemyndigheden påstod, at anmodningen om prøvelse skulle afvises, subsidiært at udvisningsbestemmelsen skulle opretholdes.

Tidligere Domme og Udvisninger

Domfældte har en historik med flere straffe og udvisninger:

• 29. januar 2015: Domfældt ved Retten i Lyngby for overtrædelse af Straffeloven § 191, idømt 1 års fængsel og udvist med indrejseforbud i 6 år.
• 26. september 2016: Domfældt ved Københavns Byret for overtrædelse af Straffeloven § 191 og Udlændingeloven § 59 b, idømt 3 års fængsel og udvist med indrejseforbud i 6 år.
• 15. marts 2018: Københavns Byret opretholdt udvisningsbestemmelsen fra dommen af 26. september 2016. Kendelsen blev stadfæstet af landsretten den 4. april 2018.

Domfældte har ikke haft lovligt ophold i Danmark siden udvisningsdommen af 26. september 2016, jf. Udlændingeloven § 27.

Domfældtes Personlige Forhold

Domfældte afgav forklaring om sine personlige forhold, herunder:

• Ankomst til Danmark: Kom til Danmark i 1993. Har kun været i Tyrkiet én gang siden da (4 uger).
• Familie i Tyrkiet: Har en syg bror på plejehjem i Tyrkiet, som ikke kan hjælpe ham. Har en datter i Tyrkiet, som han ikke har kontakt med, og som ikke accepterer ham som far.
• Helbred: Lider af dårlige lunger (nedsat lungekapacitet, forværret siden 2016), astma, mavesår, slidgigt i hofter og ryg. Frygter tilbagefald til stofmisbrug (tidligere heroin- og kokainmisbruger 2001-2010, stoffri siden 2010) ved udvisning, da der angiveligt ikke er behandlingsmuligheder i Tyrkiet.
• Ægteskab: Gift med en dansk statsborger (Vidne 2) siden 1996 (genindgået ægteskab i 2014 efter skilsmisse i 2001). Ingen fælles børn. Har ikke delt bopælsadresse med ægtefællen siden 2003, men bor sammen, når han ikke er fængslet.
• Arbejdshistorik: Har arbejdet som tjener, i restauranter/pizzariaer og i Kastrup Lufthavn. Har været uden arbejde de seneste 10-11 år grundet narkotikamisbrug.

Vidne 2's Forhold

Vidne 2 (domfældtes ægtefælle) afgav også forklaring, hvoraf fremgik:

• Helbred: Lider af alvorlige psykiske problemer (selvmordstanker, borderline, angst), har været indlagt utallige gange på psykiatriske hospitaler, og har en historik med stofmisbrug. Har været udsat for knivoverfald og været i koma.
• Afhængighed: Er afhængig af domfældte og kan ikke leve uden ham. Hendes psykiske helbred er forværret, efter domfældte blev fængslet. Hun bor på et bosted og er pensionist.
• Tilknytning til Tyrkiet: Har ingen tilknytning til Tyrkiet, taler ikke tyrkisk og kan ikke rejse dertil på grund af kulturchok og helbred. Frygter domfældtes udvisning og overvejer at flytte til Sverige, hvis han udvises.

Udlændingestyrelsens Vurdering

Udlændingestyrelsen vurderede, at de tidsmæssige betingelser for en prøvelse var opfyldt. Dog bemærkede styrelsen, at der hverken under afhøringen af domfældte, dennes ægtefælle eller i advokatens anmodning var fremkommet væsentlige nye oplysninger, som ikke allerede var retten bekendt fra dommen af 7. december 2020. Styrelsen henviste til kendelsen af 15. marts 2018, hvor lignende oplysninger om ægtefællens tilstand allerede var fremlagt. På baggrund heraf vurderede Udlændingestyrelsen, at der var grundlag for at afvise prøvelsen eller opretholde udvisningen.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten afviste ikke anmodningen om prøvelse af udvisningsbestemmelsen på forhånd, da det ikke var åbenbart, at der ikke var indtrådt væsentlige ændringer i domfældtes forhold. En forsvarer blev beskikket til domfældte.

Retten fandt, at de oplysninger, der blev fremlagt af domfældte og Vidne 2 vedrørende domfældtes bror og ægtefælle, i det væsentlige var uændrede i forhold til tidligere sager. Selvom domfældte forklarede om en forværring af sit helbred og vanskeligheder ved at klare sig i Tyrkiet, fandt retten det ikke godtgjort, at der siden dommen af 7. december 2020 var sket væsentlige ændringer i domfældtes forhold, jf. Udlændingeloven § 50, stk. 1 og Udlændingeloven § 26, stk. 2.

Under hensyn til domfældtes kriminalitet og de gentagne udvisningsbestemmelser fandt retten ikke, at proportionalitetshensyn kunne begrunde en ophævelse af udvisningsbestemmelsen. Retten tog i sin vurdering højde for, at domfældte ved udsendelse i november 2021 ville være 56 år og var pålagt et indrejseforbud i 6 år.

Afgørelse

Domfældtes begæring om ophævelse af bestemmelsen om udvisning i dom af 7. december 2020 blev ikke taget til følge.

Domfældte blev pålagt at betale sagens omkostninger, herunder et salær på 4.500 kr. plus moms til den beskikkede advokat, advokat Kenn Regner Jørgensen.