Kendelse om henvisning af sag vedrørende gaveafgift og værdiansættelse af fast ejendom

Sagen omhandler en tvist mellem Skatteministeriet og to sagsøgte, Sagsøgte 1 (faderen) og Sagsøgte 2 (sønnen), vedrørende beregning af gaveafgift i forbindelse med overdragelse af en ejerlejlighed.

Sagens Forløb og Baggrund

• Ejendomskøb og Videresalg: Sagsøgte 1 købte den 18. november 2018 en ejerlejlighed i København Ø for 4.750.000 kr. Kort tid efter, den 11. december 2018, solgte Sagsøgte 1 lejligheden til sin søn, Sagsøgte 2, for 2.472.500 kr. Denne pris svarede til den seneste offentlige ejendomsvurdering tillagt 15%.
• Skattestyrelsens Afgørelse: Skattestyrelsen fastsatte den 5. juni 2019 ejendommens værdi til 4.750.000 kr., svarende til faderens oprindelige købspris. Styrelsen argumenterede, at den såkaldte 15%-regel i værdiansættelsescirkulæret ikke kunne anvendes på grund af "særlige omstændigheder", herunder den korte tid mellem faderens køb og videresalg til sønnen. Som følge heraf opkrævede Skattestyrelsen yderligere gaveafgift på 327.510 kr. med renter hos både Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2.
• Landsskatterettens Afgørelse: Landsskatteretten ændrede den 2. oktober 2020 Skattestyrelsens afgørelser. Flertallet i Landsskatteretten fandt, at den aftalte overdragelsessum på 2.472.500 kr. skulle accepteres. Et mindretal mente dog, at der forelå særlige omstændigheder, og at gaveafgiften skulle beregnes ud fra handelsværdien på 4.750.000 kr.
• Henvisning til Landsretten: Sagen blev af Københavns Byret henvist til Østre Landsret den 16. marts 2021, jf. Retsplejeloven § 226. Byretten begrundede henvisningen med, at spørgsmålet om overførsel af Højesterets dom (UfR 2016.2126) om værdiansættelse efter Boafgiftsloven § 12 til gaveområdet (Boafgiftsloven § 27) var af principiel karakter og havde generel betydning for retsanvendelsen.

Parternes Påstande

• Skatteministeriets Påstand: Skatteministeriet nedlagde påstand om, at Sagsøgte 2 skulle betale yderligere gaveafgift på 327.510 kr. med renter efter Boafgiftsloven § 38, stk. 1, og at Sagsøgte 1 hæftede solidarisk for beløbet, jf. Boafgiftsloven § 30, stk. 1. Ministeriet gjorde gældende, at ejendommen blev overdraget til underpris, og at der forelå "særlige omstændigheder", som forhindrede anvendelse af 15%-reglen. Handelsværdien blev anset for at være 4.750.000 kr., og gavebeskatning skulle ske på grundlag af forskellen, jf. Boafgiftsloven § 23, stk. 1.
• Sagsøgtes Påstand: Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 nedlagde principal påstand om frifindelse og subsidiært hjemvisning af Skattestyrelsens afgørelser. De gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til en skønsmæssig ansættelse af overdragelsesværdien, og at værdiansættelsen skulle ske med udgangspunkt i værdiansættelsescirkulæret og 15%-reglen.

Østre Landsret afviste at behandle sagen i 1. instans og sendte den tilbage til byretten for fortsat behandling. Landsretten bemærkede, at den henviste sag angik spørgsmålet om anvendelse af den såkaldte 15%-regel på gaveafgiftsområdet i forbindelse med familieoverdragelse af en ejerlejlighed. Retten skulle tage stilling til, om skattemyndighederne skulle respektere en værdiansættelse foretaget efter 15%-reglen i værdiansættelsescirkulæret, eller om der skulle betales yderligere gaveafgift svarende til forskellen mellem den pris, Sagsøgte 1 købte ejendommen for, og den pris, han solgte den til sin søn. Landsretten lagde til grund, at der allerede verserede lignende sager ved Østre Landsret og Vestre Landsret, hvoraf en nu verserede i Højesteret. Retten fandt, at afgørelserne i disse sager ville afklare de principielle spørgsmål, der var rejst i den foreliggende sag. På denne baggrund fandt Landsretten, at betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 1, ikke var opfyldt.