Stadfæstelse af byretssag vedrørende virksomhedsforhold
Sagstype
Bødesag
Status
Endelig
Dato
9. februar 2018
Sted
Østre Landsret
Sagsemner
Erhvervsforhold
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Lovreferencer
Sagens Baggrund og Forløb
Sagen omhandler en anke af Frederiksberg Rets dom af 31. august 2017 (sag nr. 10474/2016).
Tiltalte har anket dommen med en påstand om formildelse af straffen, mens Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af byrettens dom.
Forklaringer i Landsretten
I landsretten er der afgivet supplerende forklaring af tiltalte og forklaring af Vidne 2. De forklaringer, som vidnerne Forurettede og Vidne 1 afgav i byretten, er blevet dokumenteret i landsretten i medfør af Retsplejeloven § 923.
Tiltaltes Forklaring
Tiltalte har forklaret, at hans virksomhed, der omfattede et værksted og et vognmandskontor, oprindeligt var opdelt i to separate enheder, mens hans hustru levede. Disse blev senere lagt sammen under ét CVR-nummer i forbindelse med en flytning af vognmandskontoret til Adresse 2 i 2012 eller 2013.
Hyrevognsvirksomheden beskæftiger 22-23 faste taxichauffører samt afløsere, mens værkstedet har to ansatte og primært servicerer biler tilknyttet hyrevognsvirksomheden.
Vidne 2's Forklaring
Vidne 2, der har været revisor for Tiltalte og en anden person (P) i over 20 år, forklarede, at Virksomhed 2 oprindeligt var en selvstændig virksomhed. Tiltalte overtog denne virksomhed i 2011 eller 2012 i forbindelse med en skilsmisse fra P. Ved overtagelsen blev Virksomhed 2 lagt sammen med hyrevognsvirksomheden (Virk. 1) under samme CVR-nummer.
Landsrettens Begrundelse og Afgørelse
Landsretten fandt, at straffen var passende udmålt på baggrund af de grunde, der allerede var anført i byrettens dom.
Det forhold, at tiltaltes virksomhed omfatter både hyrevognsvirksomhed og autoværksted, ændrer ikke ved resultatet. Dette skyldes, at virksomheden drives under ét og samme CVR-nummer med fælles ledelse og regnskabsaflæggelse.
Landsretten stadfæstede byrettens dom.
Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.
Lignende afgørelser