Det Konservative Folkeparti havde et lovligt grundlag for at gennemføre advokatundersøgelse, men kritiseres for mangelfuld oplysningspligt

I september 2021 indgav en klager en klage til Datatilsynet over, at Det Konservative Folkeparti (KF) og Plesner Advokatpartnerselskab havde behandlet oplysninger om ham i forbindelse med en advokatundersøgelse. Undersøgelsen blev iværksat af Plesner på vegne af KF for at afdække forløbet vedrørende anklager om seksuelle krænkelser og overgreb mod klageren.

Parternes argumenter

• KF og Plesner argumenterede for, at undersøgelsen var nødvendig for at vurdere, om klageren fortsat kunne være medlem af partiet og folketingsgruppen. De anførte, at behandlingen af oplysninger var baseret på Databeskyttelsesforordningen § 6, stk. 1, litra f, Databeskyttelsesloven § 8, stk. 3 og Databeskyttelsesforordningen § 9, stk. 2, litra d.
• Klageren anførte, at han deltog i undersøgelsen uden reelt valg og ikke havde samtykket til den omfattende behandling af oplysninger om hans seksuelle forhold.

Datatilsynets undersøgelse

Datatilsynet vurderede, om KF og Plesners behandling af oplysninger om klageren var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Tilsynet forholdt sig udelukkende til det juridiske aspekt af indsamlingen og behandlingen af oplysninger og tog ikke stilling til, om KF havde retligt grundlag for at ekskludere klageren.

Datatilsynet fandt, at KF's og Plesners behandling af oplysninger om klageren var sket inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Tilsynet fandt dog grundlag for at udtale kritik af, at KF og Plesner ikke i tilstrækkelig grad havde opfyldt oplysningspligten.

Centrale punkter i afgørelsen:

• Behandlingen af oplysninger omfattet af Databeskyttelsesforordningen § 6 var lovlig, da KF forfulgte en legitim interesse i at undersøge beskyldningerne mod klageren.
• Behandlingen af oplysninger om muligt strafbare forhold var i overensstemmelse med Databeskyttelsesloven § 8, stk. 3, da KF's interesse klart oversteg hensynet til klageren.
• Behandlingen af oplysninger om klagerens seksuelle forhold kunne ske inden for rammerne af Databeskyttelsesforordningen § 9, stk. 2, litra f, da det var nødvendigt for at fastlægge et retskrav.
• KF og Plesner havde ikke i tilstrækkelig grad iagttaget oplysningspligten efter Databeskyttelsesforordningen § 14, da klageren ikke modtog tilstrækkelige oplysninger om behandlingsgrundlaget og de legitime interesser bag undersøgelsen.