Sag om omstødelse efter konkurs - frist, insolvens og forældelse

Denne sag omhandler spørgsmålet om omstødelse af dispositioner foretaget af en skyldner, der senere gik konkurs, samt spørgsmål om forældelse af konkursboets krav. Sagen blev anlagt af Appelindstævnte, tidligere Appellant under konkurs, mod Sparekassen Vendsyssel (nu Sparekassen Danmark).

Sagens Baggrund

Appelindstævnte underskrev den 5. marts 2013 en kassekreditkontrakt, hvorved hun anerkendte en gæld på ca. 2,9 mio. kr. til Sparekassen Vendsyssel. Den 17. april 2013 stillede hun sikkerhed for gælden ved at udstede et ejerpantebrev på 3 mio. kr. i en ejendom, som Sparekassen Vendsyssel fik underpant i. Pantebrevet blev tinglyst den 22. maj 2013. I 2014 optog hun et realkreditlån og anvendte provenuet på ca. 2,7 mio. kr. til delvis indfrielse af gælden.

Ejendommen havde Appelindstævnte modtaget som gave fra sin daværende ægtefælle, Vidne 1, i april 2010. Vidne 1 blev erklæret konkurs den 5. maj 2014, og Appelindstævnte blev senere dømt til at betale 3.250.000 kr. til Vidne 1's konkursbo, svarende til ejendommens værdi.

Tidligere Instanser

Sagen har tidligere været behandlet ved Retten i Hjørring, som afsagde dom den 23. april 2019, og ved Vestre Landsret, som afsagde dom den 22. december 2020.

Parternes Påstande

Sparekassen Vendsyssel (Appellant) påstod:

• Afvisning af sagen, subsidiært frifindelse.
• Tilbagebetaling af det beløb, sparekassen havde betalt til opfyldelse af landsrettens dom, hvis sparekassen fik medhold i afvisnings- eller frifindelsespåstanden.

Sparekassen Vendsyssel argumenterede blandt andet for, at sagen skulle have været anlagt af Vidne 1's konkursbo, og at søgsmålsfristen i Konkursloven § 81 skulle regnes fra Vidne 1's konkursdekret og dermed var overskredet. Sparekassen Vendsyssel gjorde også gældende, at betingelserne for omstødelse efter Konkursloven § 74 ikke var opfyldt, da Appelindstævnte var solvent på dispositionstidspunktet, og at sparekassen ikke kendte eller burde kende til eventuel insolvens eller utilbørlighed. Endvidere påstod sparekassen, at et eventuelt omstødelseskrav var forældet i henhold til Forældelsesloven.

Appelindstævnte, tidligere Appellant under konkurs (ved kurator) påstod:

• Stadfæstelse af landsrettens dom.

Appelindstævnte argumenterede for, at konkursboet var rette sagsøger, og at fristen i Konkursloven § 81 var overholdt, da den skulle regnes fra hendes eget konkursdekret. Appelindstævnte bestred også, at omstødelseskravet var forældet, idet kravet først var stiftet ved afsigelsen af konkursdekretet.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvilket indebærer, at Sparekassen Vendsyssel (nu Sparekassen Danmark) skal betale 2.900.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Appellant under konkurs.

Søgsmålsfristens Overholdelse

Højesteret fastslog, at søgsmålsfristen i Konkursloven § 81, stk. 1, 1. pkt. for Appelindstævntes konkursbo skulle regnes fra datoen for hendes konkursdekret, som blev afsagt den 18. maj 2017. Da sagen blev anlagt den 17. maj 2018, fandt Højesteret, at fristen var overholdt. Det blev anset for uden betydning, om Vidne 1's konkursbo kunne have anlagt sag på samme grundlag.

Omstødelse efter Konkursloven § 74

Højesteret vurderede, at betingelserne for omstødelse efter Konkursloven § 74 var opfyldt. Retten fandt, at:

• Appelindstævnte var eller blev insolvent ved påtagelsen af gældsforpligtelsen, idet gaven af ejendommen fra Vidne 1 kunne give Vidne 1's kreditorer et krav efter konkurslovens omstødelsesregler (Konkursloven § 64) eller Retsvirkningsloven § 33.
• Sparekassen Vendsyssel kendte eller burde have kendt til, at overdragelsen af ejendommen kunne give anledning til krav mod Appelindstævnte, og at Appelindstævnte derfor ville blive insolvent ved gældsovertagelsen, hvis et sådant krav blev rejst.
• Dispositionerne (gældsforpligtelse, sikkerhedsstillelse og indfrielse af gælden) indebar en utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsyssel på bekostning af andre kreditorer.

Forældelse af Kravet

Højesteret fastslog, at krav i henhold til Konkursloven § 76 er omfattet af Forældelsesloven § 1. Forældelsesfristen begyndte tidligst at løbe den 18. maj 2017, da konkursdekretet blev afsagt, og et konkursbo dermed blev etableret. Da sagen blev anlagt den 17. maj 2018, blev forældelsesfristen afbrudt i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1, og kravet var derfor ikke forældet, jf. Forældelsesloven § 2, stk. 1.

Sagsomkostninger

Sparekassen Danmark blev dømt til at betale 165.000 kr. i sagsomkostninger til Appelindstævnte under konkurs. Beløbet skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.