Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til passage henover dige - Stevns Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes afgørelse om dispensation til passage over dige BD.088.779. Dispensationen blev givet i henhold til Museumslovens § 29 j, stk. 2, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. § 29 t, stk. 1.

Baggrund for sagen

Sagen udspringer af fredningen af Stevns Klint den 29. januar 2021, hvis formål er at sikre offentlig adgang til den geologiske verdensarv og natur via Stevns Klint Trampesti. Fredningsbestemmelserne fastsætter, at fredningen ikke hindrer etablering af nødvendige foranstaltninger til pleje og anlæg af stier, herunder overgange over diger. Stevns Kommune er udpeget som plejemyndighed for området og har vedtaget en plejeplan for 2022-2025, som inkluderer slåning af stier med maskiner som traktorer og ATV'er.

Det omhandlede dige BD.088.779 ligger i den nordlige del af det fredede område og er ca. 365 meter langt.

Stevns Kommunes afgørelse

Stevns Kommune meddelte den 12. januar 2022 dispensation til passage over diget. Dispensationen blev givet på vilkår om, at passagen kunne have en bredde på op til 5 meter. Kommunen begrundede dispensationen med behovet for at opfylde fredningens formål om at sikre tilgængelighed via trampestien, forbindelsesstier og drift af naturarealerne, herunder passage for maskiner til naturpleje.

Kommunen oplyste, at Natur og Miljø i Stevns Kommune havde behandlet Materielgårdens ansøgning om dispensation. Kommunen bemærkede, at det er sædvanligt, at kommunen både ansøger og behandler en ansøgning, når den er både projektejer og myndighed. Kommunen havde indhentet naturfaglige udtalelser fra et konsulentfirma og fået et landinspektørfirma til at udarbejde udkast til afgørelsen.

Klagerens anbringender

En lodsejerforening påklagede afgørelsen den 9. februar 2022 med flere hovedpunkter:

• Myndighedsinhabilitet: Klager anførte, at Stevns Kommune meddelte dispensation til sig selv, og at kommunen ikke havde været opmærksom på eller afbødet den åbenlyse interessekonflikt.
• Manglende begrundelse for "særligt tilfælde": Klager mente, at kommunen ikke havde begrundet, hvorfor der var tale om et "særligt tilfælde", som er et krav for dispensation efter museumsloven.
• Behov for store maskiner: Klager bestred behovet for at køre med store entreprenørmaskiner (op til 5 meter bredde) og mente, at pleje kunne udføres med mindre indgribende midler. Klager henviste til, at ansøgningen oprindeligt angav en bredde på 1-1,5 meter, men kommunen selv ændrede dette til 5 meter.
• Naturhensyn: Klager fremhævede digets betydning som uberørt natur for dyreliv og ønskede en mere skånsom tilgang.
• Tidligere praksis: Klager anførte, at lokale landmænd tidligere var blevet afvist i lignende ansøgninger om digegennembrud.
• Uafklaret fredningssag: Klager påpegede, at der verserede en retssag om fredningens gyldighed, og at det var uigennemtænkt at gennembryde diger, før denne sag var afgjort.
• Andre tilladelser: Klager mente, at dispensationer fra kystbeskyttelsesloven og en screening efter miljøvurderingsloven burde foreligge.

Nye oplysninger under sagens behandling

Stevns Kommune præciserede, at Materielgården var ansøger, og Natur og Miljø var sagsbehandler, begge under samme centerchef. Kommunen fastholdt, at den havde overvejet habilitet og taget forholdsregler ved at inddrage eksterne konsulenter. Kommunen bemærkede desuden, at det ikke var muligt at flytte sagsbehandlingen til en anden myndighed, og at kulturministerens call-in-adgang i Museumslovens § 29 l ikke var relevant, da sagen ikke havde national eller international betydning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Stevns Kommunes afgørelse af 12. januar 2022 om dispensation til passage over dige BD.088.779 og hjemvist sagen til fornyet behandling i Stevns Kommune. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Myndighedsinhabilitet

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om myndighedsinhabilitet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11. Nævnet fandt, at der forelå myndighedsinhabilitet ved Stevns Kommunes behandling og afgørelse i sagen. Dette skyldes, at kommunen både fungerede som myndighed og part i sagen om dispensation, hvilket strider mod princippet i Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Nævnet vurderede, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel, da Stevns Kommune ikke havde taget de fornødne forholdsregler i forbindelse med sagsbehandlingen. Det blev især lagt vægt på, at både Natur og Miljø (sagsbehandler) og Materielgården (ansøger) hørte under samme centerchef i Center for Teknik og Miljø. Selvom kommunen oplyste, at Materielgården kun udfører praktiske opgaver, ændrede dette ikke nævnets vurdering.

Mangelfuld begrundelse for bredde

Nævnet bemærkede, at ansøgningen oprindeligt angav en passagebredde på 1-1,5 meter, og at et eksternt landinspektørfirma udarbejdede et udkast i overensstemmelse hermed. Kommunen ændrede dog selv vilkåret til en bredde på op til 5 meter uden tilstrækkelig begrundelse i afgørelsen. Nævnet understregede, at en særlig udførlig begrundelse er påkrævet, når en afgørelse er begunstigende for den inhabile myndighed.

På baggrund af disse mangler kunne det ikke udelukkes, at myndighedsinhabiliteten havde haft betydning for afgørelsens resultat.

Øvrige bemærkninger til fornyet behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke taget stilling til, om der foreligger et "særligt tilfælde" i henhold til Museumslovens § 29 j, stk. 2, 1. pkt., men har anført en række forhold, som Stevns Kommune skal tage i betragtning ved en fornyet behandling:

• Habitatdirektivet: Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om det ansøgte kan medføre drab, forstyrrelse, beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 7 og Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1. Denne vurdering skal fremgå af afgørelsen.
• Proportionalitetsprincippet: Kommunen skal redegøre for den valgte bredde af passagen og anvende det mindst indgribende middel, der er nødvendigt for at gennemføre fredningens bestemmelser. Nævnet henviste til, at fredningsbestemmelserne angiver en stibredde på ca. en meter, og at plejeplanen nævner brug af ATV.