Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til passage over dige - Stevns Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en lodsejerforening over Stevns Kommunes afgørelse af 12. januar 2022. Afgørelsen gav dispensation til passage over dige BD.036.932, som ligger i et fredet område ved Stevns Klint. Dispensationen blev søgt af kommunens Materielgård og behandlet af kommunens Natur og Miljø-afdeling med det formål at etablere og drifte Stevns Klint Trampesti samt pleje naturarealerne i det fredede område.

Baggrund for dispensationen

Fredningen af Stevns Klint, der blev truffet den 29. januar 2021, har til formål at sikre offentlig adgang til den geologiske verdensarv og kulturarv via et sammenhængende, kystnært stiforløb. Fredningsbestemmelserne tillader etablering af nødvendige foranstaltninger som overgange over diger og kræver, at Stevns Klint Trampesti anlægges og holdes farbar. Stevns Kommune er plejemyndighed og har vedtaget en plejeplan, der forudsætter brug af sædvanlige maskiner som traktorer og ATV'er til slåning af stier og pleje af området.

Klagerens anbringender

Lodsejerforeningen påklagede afgørelsen med flere hovedpunkter:

• Stevns Kommune har meddelt dispensation til sig selv, hvilket rejser spørgsmål om myndighedsinhabilitet.
• Kommunen har ikke begrundet, hvorfor der er tale om et "særligt tilfælde", som krævet af Museumsloven § 29 j, stk. 2, 1. pkt..
• Det er muligt at pleje området uden store maskiner, og den oprindelige ansøgning angav en passagebredde på 1-1,5 meter, mens den endelige dispensation tillod op til 3 meter.
• Diget er uberørt natur, der fungerer som levested og spredningskorridor for dyr og planter, og hensynet til naturlivet bør varetages mest nænsomt.
• Klager påpegede, at der verserer en retssag om fredningens gyldighed, og at dispensationer fra kystbeskyttelsesloven samt en miljøvurdering burde foreligge.

Kommunens svar og yderligere oplysninger

Stevns Kommune oplyste, at Materielgården og Natur og Miljø er separate afdelinger under samme centerchef. Kommunen anerkendte, at den både er ansøger og myndighed, men anførte, at den har truffet forholdsregler ved at indhente naturfaglige udtalelser fra et konsulentfirma og lade et landinspektørfirma udarbejde udkast til afgørelser for at afbøde interessekonflikten. Kommunen bemærkede desuden, at det ikke var muligt at flytte sagsbehandlingen til en anden myndighed, og at kulturministerens call in-adgang i Museumsloven § 29 l ikke fandt anvendelse, da sagen ikke var af vidtrækkende national eller international betydning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Stevns Kommunes afgørelse om dispensation til passage over dige BD.036.932 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Stevns Kommune. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om myndighedsinhabilitet, da dette er en grundlæggende forvaltningsretlig grundsætning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, 1. pkt..

Myndighedsinhabilitet

Nævnet fandt, at der forelå myndighedsinhabilitet ved Stevns Kommunes behandling og afgørelse i sagen. Dette skyldes, at kommunen både fungerede som myndighed og part i sagen om dispensation, hvilket er i strid med princippet i Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at både den ansøgende Materielgård og den afgørelsestræffende Natur og Miljø-afdeling hørte under samme centerchef, og at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang havde taget de fornødne forholdsregler for at afbøde interessekonflikten.

Nævnet fremhævede, at den oprindelige ansøgning angav en passagebredde på 1-1,5 meter, og at et eksternt landinspektørfirma udarbejdede et udkast i overensstemmelse hermed. Kommunen ændrede dog efterfølgende selv vilkåret til en bredde på op til 3 meter uden tilstrækkelig begrundelse i afgørelsen. Nævnet understregede, at en særlig udførlig begrundelse er påkrævet, når en myndighed træffer en begunstigende afgørelse for sig selv på trods af myndighedsinhabilitet. Det kunne ikke udelukkes, at inhabiliteten havde haft betydning for afgørelsens resultat.

Øvrige bemærkninger til fornyet behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Stevns Kommune ved en fornyet behandling af sagen skal foretage en konkret vurdering af, om det ansøgte kan medføre drab, forstyrrelse, beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 7 og Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1. Denne vurdering skal fremgå af afgørelsen.

Kommunen skal desuden redegøre for, hvorfor passagen over diget skal have en bestemt bredde, og inddrage proportionalitetsprincippet. Dette indebærer, at kommunen skal anvende det mindst indgribende middel, der er nødvendigt for at gennemføre fredningen, især i lyset af fredningsbestemmelserne, der angiver en stibredde på ca. en meter, og plejeplanen, der nævner brug af ATV til slåning.