Stadfæstelse af indskærpelse i sag om manglende fremhævelse af allergen ingrediens

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 3. marts 2025. Indskærpelsen vedrørte manglende visuel fremhævelse af allergene ingredienser i ingredienslisten for fødevarer, der indeholder sådanne stoffer.

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 12. marts 2025 og anførte, at der var ulighed i sanktionsudmålingen sammenlignet med en lignende sag på Aarhus Universitetshospital. Klager bemærkede, at den allergifremkaldende ingrediens "sellerifrø" var deklareret, men ikke fremhævet, og at fejlen straks blev identificeret og udbedret. Virksomheden undrede sig over, at to kontrolbesøg på samme dag, med samme fokus og identificerede fejl på varedeklarationer, resulterede i forskellige udfald, især da begge var engroskøkkener, der serverede mad til udsatte patienter.

Fødevarestyrelsens konstateringer og begrundelse

Fødevarestyrelsen konstaterede under kontrolbesøget, at "sellerifrø" ikke var fremhævet i ingredienslisten for tomatsuppe, selvom andre allergener var fremhævet med fed skrift. Virksomheden fremstiller fødevarer til sårbare forbrugere. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at allergene ingredienser skal fremhæves visuelt i ingredienslisten, hvilket medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Fødevarestyrelsen begrundede indskærpelsen med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne artikel 21, stk. 1, litra b, og bilag II, pkt. 9. Styrelsen vurderede, at manglende fremhævelse af allergene ingredienser, når andre er fremhævet, udgør en fare for personer med fødevareallergi, da det kan føre til, at forbrugeren overser ikke-fremhævede allergener.

Sammenligning med anden sag

Fødevarestyrelsen afviste klagers argument om usaglig forskelsbehandling. Styrelsen forklarede, at sagerne sanktioneres ud fra konkrete vurderinger, og at der var forskelle i de konstaterede forhold. I den anden virksomhed var der tale om overdeklaration, hvor ingredienser blev fremhævet som allergener, selvom de ikke var det, og der indgik ikke allergener i råvaren. Dette adskilte sig fra klagers sag, hvor et faktisk allergen ikke var fremhævet korrekt. Forholdet vedrørende angivelse af E494 på sandwichbrød, som klager nævnte, blev fjernet i den tilrettede kontrolrapport.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 3. marts 2025 om, at allergene ingredienser skal fremhæves visuelt i ingredienslisten for fødevarer, der indeholder allergene ingredienser. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Lighedsprincippet

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat lighedsprincippet. Nævnet vurderede, at den af klager fremhævede sag fra Aarhus Universitetshospital ikke var sammenlignelig. I klagers sag var der tale om manglende fremhævelse af en faktisk allergen ingrediens, hvorimod den anden sag omhandlede fremhævelse af ingredienser, der ikke var allergener. Da der i den anden sag ikke var risiko for, at forbrugeren indtog et produkt med allergener uden behørig oplysning, anså nævnet sagerne for ikke at være sammenlignelige.

Indskærpelsens gyldighed

Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne artikel 21, stk. 1, litra b. Dette understøttes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne bilag II, pkt. 9, der inkluderer selleri som et allergen.

Nævnet lagde til grund, at "sellerifrø" ikke var fremhævet i ingredienslisten for tomatsuppe, mens andre allergener var fremhævet. Dette udgjorde en klar overtrædelse af reglerne. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt. Dette skyldtes, at produktet var beregnet til sårbare forbrugere, og at der var en forøget risiko for at overse allergener, når nogle var fremhævet, og andre ikke. Nævnet bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion for en ikke-bagatelagtig overtrædelse og var proportional med formålet om at rette op på forholdene. Det forhold, at klager efterfølgende rettede op på fejlen, ændrede ikke på overtrædelsen på kontroltidspunktet.