Stadfæstelse af påbud i sag om fersk fjerkrækød fra besætning smittet med højpatogen fugleinfluenza

En virksomhedsejer klagede over Fødevarestyrelsens påbud om at forarbejde eller bortskaffe et parti fersk fjerkrækød (ænder og kyllinger). Kødet stammede fra en besætning, der efter slagtning blev mistænkt og senere bekræftet smittet med højpatogen fugleinfluenza (HPAI).

Fødevarestyrelsen udstedte påbuddet, da slagtningerne var sket inden for den 21-dages monitoreringsperiode, der gælder forud for en mistanke om HPAI, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687. Styrelsen vurderede, at kødet kunne være kontamineret og derfor skulle behandles for at være sikkert som fødevare.

Klagens hovedpunkter

Klageren anførte, at påbuddet var uberettiget og udstedt for sent, hvilket gav en urimelig kort frist til at efterkomme det. Klageren mente, at især ænderne, der var slagtet inden for inkubationsperioden, burde have været destrueret med efterfølgende erstatning, ligesom det var sket for andre virksomheder. Klageren var uforstående over for, at Fødevarestyrelsen ikke havde destrueret frostlageret sammen med de levende dyr, hvis det udgjorde en smitterisiko, og mente sig berettiget til erstatning for tab som følge af styrelsens håndtering.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at påbuddet var korrekt, da slagtningerne fandt sted inden for den lovbestemte monitoreringsperiode på 21 dage, uanset inkubationstiden. Styrelsen forklarede, at der ikke var grundlag for destruktion og erstatning, da påbuddet var givet i medfør af fødevareloven og ikke lov om hold af dyr. Der skelnes mellem regler for levende dyr i en besætning og produkter i en fødevarevirksomhed. Da der ikke var påbud om destruktion, var der ingen hjemmel til at udbetale erstatning. Styrelsen bemærkede desuden, at fristerne for påbuddet var fastsat efter dialog med klageren og i overensstemmelse med produkternes holdbarhed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse. Nævnet fandt, at påbuddet om forarbejdning eller bortskaffelse var en korrekt foranstaltning i henhold til fødevarelovens § 52, stk. 1 for at sikre overholdelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde til grund, at fjerkræet var slagtet inden for den obligatoriske monitoreringsperiode på 21 dage, som beregnes bagud fra datoen for mistanke om smitte med HPAI. I henhold til artikel 17 og artikel 19 i forordningen var Fødevarestyrelsen forpligtet til at spore og påbyde foranstaltninger for sådanne produkter. At en del af fjerkræet var slagtet uden for den teoretiske inkubationsperiode ændrede ikke på dette, da det er monitoreringsperioden, der er afgørende.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte, at påbuddet blev udstedt efter fødevareloven. Da fjerkræet var slagtet og returneret til bedriftens frostlager, var det overgået til at være fødevarer. Der var ikke grundlag for et påbud om destruktion efter lov om hold af dyr § 30, stk. 1, da styrelsen ikke havde vurderet, at der var en konkret risiko for smittespredning fra kødet. Erstatning efter lov om hold af dyr § 56, stk. 1 forudsætter et påbud om destruktion, hvilket ikke var tilfældet her. Der findes ikke hjemmel til erstatning for påbud om forarbejdning af fødevarer.

Endelig vurderede nævnet, at fristerne for at efterkomme påbuddet var rimelige, da de var fastsat efter dialog med klageren og afstemt med produkternes holdbarhed.