Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende risikoanalyse for import af fødevarer

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 19. november 2024, som konstaterede mangler i virksomhedens risikoanalyse. Virksomheden, der fungerer som indkøbs-, logistik- og lagervirksomhed for en kunde, blev indskærpet, fordi den ikke kunne fremvise dokumentation for at have forholdt sig til Listeria monocytogenes i importerede spiseklare produkter (dressinger) i henhold til Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer.

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 19. december 2024 og anførte, at dens håndtering af produkter bygger på en forretningsaftale med kunden, der indeholder en ansvarsfordeling. Ifølge klager har virksomheden ikke mulighed for at handle med andre leverandører eller indkøbe andre produkter end dem, kunden har udvalgt. Klager oplyste, at kunden kontrollerer, at produkterne lever op til relevant EU-lovgivning, og at der udarbejdes leverandørerklæringer for ikke-EU-leverandører, der bekræfter overholdelse af EU-fødevarelovgivningen.

Klager fremhævede, at Listeria monocytogenes er udpeget som en risikofaktor i virksomhedens risikoanalyse for import fra tredjelande af 30. november 2023, og at den styrende foranstaltning er at indhente leverandørerklæringer. Klager mente derfor at have overholdt de indskærpede bestemmelser og vedlagde risikoanalysen til klagen. Klager påklagede desuden en indskærpelse vedrørende anvendelse af tilsætningsstoffer i dressing.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 18. februar 2025. Styrelsen henviste til fødevareforordningens artikel 11 og anførte, at virksomheden skal forholde sig til, om en fare eller risikofaktor kan være til stede i en importeret fødevare, for at risikoanalysen er dækkende. Dette indebærer en stillingtagen til kravene i Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer, herunder prøveudtagningsfrekvens og grænseværdier for Listeria monocytogenes.

Styrelsen afviste klagers påstand om, at risikoanalysen ikke blev ønsket fremvist under kontrolbesøget. Ifølge styrelsen blev klager anmodet om at redegøre for håndteringen af Listeria monocytogenes, men kunne kun fremvise en auditrapport og datablade fra kunden, som ikke forholdt sig til sikkerhedskriterier i Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer. Den risikoanalyse, der blev vedlagt klagen, blev ikke fremvist under kontrolbesøget og forholdt sig kun til Hygiejneforordningen og Hygiejneforordningen for animalske fødevarer. Fødevarestyrelsen vurderede, at klager ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet risici ved import af spiseklare fødevarer og havde genoptaget behandlingen af indskærpelsen vedrørende tilsætningsstoffer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser i henhold til fødevarelovens § 58 a, stk. 1 og § 1, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør selv spørgsmål om egen kompetence, jf. § 1, stk. 3, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Nævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsen havde genoptaget indskærpelsen vedrørende anvendelse af tilsætningsstoffer i dressing. Da en afgørelse ophører med at eksistere, når den er tilbagekaldt eller frafaldet, fandt nævnet, at det ikke havde kompetence til at behandle denne del af klagen, da den ikke vedrørte en eksisterende afgørelse efter fødevareloven.

Nævnets vurdering af risikoanalyse

Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Hygiejneforordningens artikel 5, stk. 4, litra a. Denne bestemmelse kræver, at ledere af fødevarevirksomheder forelægger den kompetente myndighed bevis for, at de overholder krav om egenkontrol baseret på HACCP-principperne, herunder identifikation af risici og dokumentation for effektive foranstaltninger, jf. Hygiejneforordningens artikel 5, stk. 1, jf. stk. 2, litra a og litra g.

Nævnet lagde vægt på, at klager på kontroltidspunktet ikke fremviste en risikoanalyse for mikrobiologiske risici ved import af fødevarer fra tredjelande. Dette blev understøttet af oplysningerne i kontrolrapporten om manglende dokumentation for håndtering af Listeria monocytogenes i importerede spiseklare produkter og manglende overholdelse af Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer. Fødevarestyrelsens bemærkninger bekræftede, at den med klagen fremsendte risikoanalyse ikke blev fremvist under kontrolbesøget, og at der kun blev fremvist en auditrapport og datablade fra kunden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der var tale om manglende fremvisning af en udarbejdet risikoanalyse under kontrolbesøget. Som følge heraf kunne nævnet ikke vurdere, hvorvidt klagers udarbejdede risikoanalyse var dækkende, da Fødevarestyrelsen ikke havde haft mulighed for at forholde sig til den under kontrolbesøget.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 19. november 2024. Indskærpelsens ordlyd blev ændret til: ”Virksomhedens risikoanalyse skal til enhver tid kunne fremvises på Fødevarestyrelsens anmodning.” Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.