Afvisning af klage over ikke miljøvurderingspligt for kystbeskyttelse grundet overskredet klagefrist

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Vordingborg Kommunes afgørelse af 24. oktober 2024. Afgørelsen fastslog, at kystbeskyttelse ved Ulvshale Fælleskov Strand på matr. nr. [Matrikelnummer1] ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Sagen er behandlet i henhold til Miljøvurderingsloven § 51, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 48, stk. 3.

Klagen blev indgivet af en nabo den 22. november 2024.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at VVM-ansøgningen manglede en vurdering af den væsentlige negative læsideerosion, som har påvirket habitatområdet siden etableringen af de første bølgebrydere i 1995. Dette blev anset for en væsentlig mangel ved væsentlighedsvurderingen, da læseerosionen påvirker naturtyperne i habitatområdet. Klageren fremhævede desuden, at påvirkningen af habitatområdet hverken var undersøgt eller forsøgt afværget i væsentlighedsvurderingen eller VVM-ansøgningen.

Det bemærkes, at klageren også har indgivet en særskilt klage over Vordingborg Kommunes tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til etablering af kystbeskyttelse ved Ulvshale Fælleskov, som Miljø- og Fødevareklagenævnet vil træffe afgørelse om senere.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Vordingborg Kommunes afgørelse af 24. oktober 2024. Afgørelsen omhandlede, at kystbeskyttelse ved Ulvshale Fælleskov Strand ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Begrundelse for afvisning

Nævnet konstaterede, at Vordingborg Kommunes afgørelse blev offentligt bekendtgjort den 24. oktober 2024. Ifølge Miljøvurderingsloven § 51, stk. 1 er klagefristen fire uger fra bekendtgørelsesdatoen, hvilket betød, at klagefristen udløb den 21. november 2024. Klagen blev indgivet via klageportalen den 22. november 2024, og var dermed indgivet efter klagefristens udløb.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har en restriktiv praksis med hensyn til overskridelse af klagefrister, især i sager med modstående interesser. Selvom der i særlige tilfælde kan ses bort fra en overskridelse af klagefristen i henhold til almindelig forvaltningsretlig praksis, fandt nævnet ikke, at der forelå sådanne særlige forhold i denne sag. Nævnet lagde vægt på, at afgørelsen var offentligt bekendtgjort med korrekt klagevejledning, herunder angivelse af klagefristens længde. Derfor kunne der ikke ses bort fra den for sene indgivelse af klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingsloven § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.