Stadfæstelse af Fødevarestyrelsens opkrævning for tidsforbrug ved opfølgende dyrevelfærdskontrol

Sagen omhandler en klage fra en virksomhedsejer over en faktura fra Fødevarestyrelsen for tidsforbruget ved et opfølgende kontrolbesøg den 25. april 2018. Kontrolbesøget blev udført som opfølgning på et tidligere besøg den 11. januar 2018, der resulterede i en politianmeldelse.

Klagens indhold

Klager anførte, at Fødevarestyrelsen ikke havde hjemmel til at opkræve for det anvendte tidsforbrug, og mente, at der var tale om dobbeltfakturering. Klager henviste til, at styrelsens egen vejledning angiver, at delt kontrol ikke må være til last for virksomheden. Derudover blev der henvist til Kontrolforordningens artikel 79, 81 og 82, med påstand om overfakturering.

I supplerende bemærkninger argumenterede klager for, at Fødevarestyrelsen ikke havde anvendt Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 8, stk. 2 korrekt, da kontrolbesøget tog længere tid end forventet. Klager anfægtede også varigheden af kontrollen og påpegede, at styrelsen ifølge Kontrolforordningen kun kan opkræve for de faktiske omkostninger. Endelig bestred klager hjemlen til et andet opfølgende kontrolbesøg, da det forudgående besøg var uden anmærkninger.

Fødevarestyrelsens afgørelse

Fødevarestyrelsen afgjorde den 4. oktober 2024, at der var opkrævet korrekt for 12 påbegyndte kvarter, svarende til det faktiske tidsforbrug for én tilsynsførende. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 23, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 1, som hjemmel for afgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 4. oktober 2024 om fakturering for tidsforbrug på kontrolbesøg.

Nævnets vurdering af tidsforbrug og gebyr

Nævnet fandt, at det fakturerede tidsforbrug på tolv påbegyndte kvarter var korrekt opgjort og i overensstemmelse med den tid, den tilsynsførende anvendte under kontrolbesøget den 25. april 2018. De opkrævede gebyrtakster var i overensstemmelse med den på kontroltidspunktet gældende Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 23, stk. 3, nr. 1.

Hjemmel til opfølgende kontrol

Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsens kontrolbesøg den 11. januar 2018 havde medført en politianmeldelse. Dette udgjorde en anmærkning, som gav Fødevarestyrelsen hjemmel til at udføre det gebyrbelagte opfølgende kontrolbesøg i henhold til § 1, stk. 3, i den dagældende bekendtgørelse om veterinær kontrol.

Klagers henvisning til Kontrolforordningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at de af klager anførte bestemmelser i Kontrolforordningen vedrører de overordnede rammer for fastsættelse af regler for gebyropkrævning. Nævnet vurderede, at disse regler ikke kunne føre til en anden vurdering af den konkrete fakturering, som var sket i henhold til de nationale regler i betalingsbekendtgørelsen.

Nævnet afviste at behandle klagen vedrørende faktura nr. 21123097, da dette forhold ikke var en del af den påklagede afgørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.