Klage over fakturering af tidsforbrug ved kontrolbesøg

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens fakturering af tidsforbrug for et kontrolbesøg udført den 23. november 2021. Klager, virksomhedens ejer, anførte, at Fødevarestyrelsen ikke havde hjemmel til at opkræve for to tilsynsførende, da der ifølge klager kun kunne opkræves for hvert påbegyndt kvarter, ikke pr. tilsynsførende, hvilket blev anset som dobbeltfakturering. Klager henviste til Fødevarestyrelsens vejledning og Kontrolforordningens artikel 79, stk. 2, litra c, samt artikel 81 og 82, stk. 3 og 4, og mente, at der var sket en overfakturering.

Klager sendte supplerende bemærkninger, hvori det blev anført, at Fødevarestyrelsen ikke havde anvendt Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levendedyr m.v. § 8, stk. 2 korrekt, da kontrolbesøget ikke blev hurtigere af to tilsynsførende. Klager påpegede desuden, at der ikke fandtes en elektronisk log over styrelsens tilstedeværelse, og at styrelsen kun måtte opkræve for faktiske udgifter i henhold til Kontrolforordningen. Endvidere anfægtede klager hjemlen til et opfølgende kontrolbesøg, da det forudgående besøg var uden anmærkninger.

Fødevarestyrelsen havde den 1. december 2021 faktureret tidsforbruget for kontrolbesøget, som varede to timer og halvtreds minutter, med 850 kr. for tolv påbegyndte kvarter for to tilsynsførende samt et grundgebyr på 606 kr. Som svar på klagen af 11. marts 2024 traf Fødevarestyrelsen afgørelse den 4. oktober 2024, hvori de fastholdt, at der var opkrævet korrekt gebyr for 24 påbegyndte kvarter, med henvisning til Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levendedyr m.v. § 25, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 1. Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 15. november 2024, hvor de gentog, at der betales for kontrol for hver tilsynsførende, hvis det er nødvendigt for at opfylde hensigten med besøget eller sikre en hurtigere afvikling, og at størrelsen på gebyrer og afgifter ikke kan påklages. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Sagen er behandlet efter Dyrevelfærdsloven § 52, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 4. oktober 2024 om tidsforbrug på kontrolbesøg.

Nævnets vurdering af tidsforbrug og fakturering

Nævnet fandt, at det registrerede tidsforbrug på kontrolbesøget den 23. november 2021 var korrekt opgjort, og at den deraf følgende fakturering var korrekt. Nævnet lagde til grund, at to tilsynsførende embedsdyrlæger havde udført et opfølgende kontrolbesøg af en varighed på tolv påbegyndte kvarter, som var faktureret for hver tilsynsførende. De opkrævede gebyrtakster på 606 kr. for et grundgebyr og 850 kr. pr. påbegyndt kvarter var i overensstemmelse med den gældende betalingsbekendtgørelse. Nævnet konstaterede, at der i henhold til Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levendedyr m.v. § 8, stk. 2 var hjemmel til at opkræve kvartersatsen for hver tilsynsførende, når det var fundet nødvendigt at lade kontrolbesøget udføre af to tilsynsførende. Nævnet bemærkede, at tilrettelæggelsen af kontrolbesøgets udførelse, herunder beslutningen om at udføre et kontrolbesøg med to tilsynsførende, faldt uden for nævnets kompetence, da der var tale om en procesledende beslutning og ikke en afgørelse. Dermed fandt nævnet, at styrelsen havde faktureret korrekt for den anvendte tid i overensstemmelse med Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levendedyr m.v. § 25, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 1.

Hjemmel for opfølgende kontrolbesøg

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen den 8. juli 2021 havde udført et kontrolbesøg, som medførte en anmærkning til klager. Dermed fandt nævnet, at det opfølgende gebyrbelagte kontrolbesøg den 23. november 2021 havde hjemmel i Bekendtgørelse om veterinær kontrol § 1, stk. 3 som følge af anmærkningen.

Kontrolforordningen og nævnets kompetence

Nævnet bemærkede, at de af klager anførte bestemmelser i Kontrolforordningen vedrørte fastsættelse af regler for gebyr- og afgiftsopkrævning. Efter nævnets vurdering indeholdt de pågældende regler ikke bestemmelser, der kunne overtrædes ved fakturering af tidsforbrug efter betalingsbekendtgørelsen, da de alene vedrørte rammerne for fastsættelse af regler om opkrævning. Miljø- og Fødevareklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle den del af klagen, der omhandlede faktura nr. 21123097, da forholdet ikke var en del af den påklagede afgørelse.