Planklagenævnets afgørelse om lovliggørelse af skur i Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune udstedte den 28. november 2024 et påbud om lovliggørelse af et skur på ejendommen [A1], 2830 Virum. Ejendommens ejere klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen drejede sig om, hvorvidt skuret var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen, om det var et eksisterende lovligt forhold, og om kommunen havde hjemmel til at udstede påbuddet i henhold til Planloven § 51.

Ejendommen, der er 828 m2, er omfattet af lokalplan nr. 64, "Et villaområde omkring Kollelev Mose i Virum bydel", og ligger i lokalplanens delområde A.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanen fastsætter i § 6 om bebyggelsens omfang:

• § 6.1.1: For ejendomme under 1.800 m2 må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25, og det samlede etageareal må ikke overstige 270 m2.
• § 6.1.2: For ejendomme på 1.800 m2 eller derover må bebyggelsesprocenten ikke overstige 15.
• § 6.1.3: Det bebyggede areal må maksimalt udgøre 75% af det tilladelige etageareal.

Kommunens påbud

Kommunen konstaterede, at en eksisterende godkendt garage fra 1952 var delvist nedrevet og erstattet af et nyt skur. Kommunen vurderede, at ombygningen var så indgribende, at der var tale om nyopførelse, som skulle overholde lokalplanen. Ifølge kommunens beregning overskred skuret det tilladte bebyggede areal med 41,75 m2, hvilket var i strid med lokalplanens § 6.1.3.

Klagen fra ejerne

Ejerne bestred kommunens afgørelse og anførte, at lokalplanens § 6.1.3 kun gjaldt for grunde over 1.800 m2, og derfor ikke for deres ejendom. De hævdede, at renoveringen af garagen ikke udgjorde nybyggeri, men alene en reparation af en eksisterende bygning, og at byggeriet derfor ikke skulle opfylde arealkravet i den nugældende lokalplan. Desuden mente de, at de var berettiget til at genopføre garagen i henhold til Planloven § 56, stk. 4, da kommunen i 1952 havde givet byggetilladelse til en garage og et redskabsskur på 40 m2, og denne ret aldrig var opgivet.

Planklagenævnet ophævede Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om påbud om lovliggørelse af skuret. Nævnet behandlede sagen ud fra Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, som giver nævnet kompetence til at vurdere retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Fortolkning af lokalplanens § 6.1.3

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 6.1.3, som fastsætter, at det bebyggede areal maksimalt må udgøre 75% af det tilladelige etageareal, finder anvendelse på alle ejendomme i delområde A, uanset grundens størrelse. Nævnet lagde vægt på, at ordlyden af § 6.1.3 ikke begrænser dens anvendelse til grunde over 1.800 m2, i modsætning til §§ 6.1.1 og 6.1.2. Da skuret overskred det tilladte bebyggede areal, var det i strid med lokalplanens § 6.1.3 og krævede derfor dispensation i henhold til Planloven § 19.

Vurdering af eksisterende lovligt forhold

Nævnet vurderede, at de ændringer, der blev foretaget på den eksisterende garage i 2023, var så væsentlige (ny tagkonstruktion, dobbeltdør, vinduer), at der var tale om nyopførelse og ikke almindelig vedligeholdelse. Dette gjaldt, selvom tagstenene var genbrugt, og murværk samt fundament var bibeholdt. Da skuret havde karakter af nyopførelse, skulle det overholde lokalplanen. Nævnet bemærkede, at Planloven § 56, stk. 4 ikke gælder i tilfælde af nyopførelse, selvom den tidligere bygning var lovligt bestående.

Påbuddets gyldighed

Planklagenævnet konstaterede, at ejerne den 11. oktober 2024 havde ansøgt kommunen om dispensation fra lokalplanens arealkrav for at opnå retlig lovliggørelse af skuret. Kommunen havde imidlertid ikke truffet afgørelse om denne dispensationsansøgning. Nævnet fandt, at påbuddet led af en væsentlig retlig mangel, da kommunen ikke havde taget stilling til ansøgningen om dispensation, før påbuddet blev udstedt. Dette medførte påbuddets ugyldighed.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet ophævede Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 19. december 2024. Nævnet pålagde kommunen at behandle sagen igen i overensstemmelse med følgende:

• Kommunen skal tage stilling til og træffe afgørelse om, hvorvidt den ønsker at give dispensation til den bygning, som klageren har ansøgt om dispensation til. Afgørelsen skal begrundes i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.
• Såfremt kommunen træffer afgørelse om afslag på dispensation og herefter fortsat ønsker at udstede et påbud om lovliggørelse, skal påbuddet klart og præcist angive, hvordan forholdet skal lovliggøres.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4 og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.