Energiklagenævnets afvisning af klage fra Assens Kommune vedrørende tilladelse til Lillebælt Syd Vindmøllepark

Energiklagenævnet modtog en klage fra Assens Kommune, repræsenteret af Focus Advokater P/S, over Energistyrelsens afgørelse af 28. november 2024. Afgørelsen vedrørte tilladelse til etablering af elproduktionsanlægget Lillebælt Syd Vindmøllepark. Energiklagenævnet afviste klagen.

Energistyrelsens afgørelse

Energistyrelsen meddelte den 28. november 2024 tilladelse til Lillebælt Vind A/S om at påbegynde anlægsarbejdet for elproduktionsanlægget Lillebælt Syd Vindmøllepark, herunder interne ledningsanlæg. Denne tilladelse, truffet i medfør af Lov om fremme af vedvarende energi § 25, omfatter udelukkende den del af vindmølleparken, der er beliggende på havet.

Klagers argumenter for klageberettigelse

Assens Kommune gjorde gældende, at den havde en væsentlig og individuel interesse i at få ændret Energistyrelsens afgørelse, og at kommunen derfor var klageberettiget. Kommunen fremhævede følgende punkter:

• Som kystkommune med en lang kyststrækning ville Assens Kommune blive væsentligt påvirket af etableringen og driften af vindmølleparken. Dette inkluderede forventede gener som støj, udsigt, lys, sejlads og fiskeri, som ville påvirke konkrete institutioner.
• Kommunen henviste til den historiske udvikling af kommunal indsigelsesret (fra 2017) og senere vetoret (fra 2022) mod forundersøgelsestilladelser for havvindmølleprojekter tæt på kysten (op til 15 km). Dette afspejlede lovgivers ønske om kommunal indflydelse på kystnære projekter. Helnæs Fyr, beliggende på kommunens kyststrækning, ligger 6 km fra projektområdet, hvilket er inden for den afstand, lovgiver har anset for relevant for kommunal inddragelse.
• Det blev fremhævet, at der var tale om en etableringstilladelse, ikke et procesledende skridt som en forundersøgelsestilladelse, hvilket ifølge klager burde medføre en bredere adgang til at klage.
• Helnæs, et særligt værdifuldt landskab og bevaringsværdigt kulturmiljø i kommunens plan, ville blive påvirket. Særligt beboere ved Helnæs’ vestlige kyststrækning og Helnæs Fyr ville opleve væsentlig negativ påvirkning.
• Kommunale institutioner som Assens Søsports Center, der huser flere sejl-, ro-, fiskeri- og dykkerklubber, ville blive væsentligt og negativt berørt.
• Det kommende Kyst- og Lystfiskercenter i Assens Havn, der skal fremme vandmiljø og lystfiskeri, kunne lide væsentlig skade ved opførelsen af vindmølleparken.

Energiklagenævnet afviste klagen fra Assens Kommune, da kommunen ikke blev anset for klageberettiget.

Retsgrundlag for klagebehandling

Energistyrelsens afgørelse var truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 25. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne lov, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1. Klageadgangen for miljømæssige forhold er reguleret af Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 1, som kræver en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen, hvis den tillige er omfattet af Lov om fremme af vedvarende energi § 27 og Lov om fremme af vedvarende energi § 28 samt Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Tilladelsen efter Lov om fremme af vedvarende energi § 25 erstatter helt eller delvist tilladelsen efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 25, jf. Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter § 10, nr. 3. Vurderingen af klageberettigelse følger de almindelige forvaltningsretlige principper om væsentlig og individuel interesse.

Nævnets vurdering af klageberettigelse

Energiklagenævnet fandt, at Assens Kommune ikke havde en tilstrækkelig væsentlig, retligt relevant og individuel interesse i Energistyrelsens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at etableringen af vindmølleparken ville berøre en stor, afvekslende og ikke umiddelbart identificerbar kreds af personer og brugere af området. Dette medførte en udtynding af den enkeltes interesse, så den faldt under væsentlighedstærsklen. Kommunen blev ikke anset for at være særligt berørt i forhold til andre kommuner eller brugere af området.

Nævnet bemærkede desuden, at den kommunale vetoret, som tidligere fulgte af Lov om fremme af vedvarende energi § 22 b (nu ophævet), alene kunne benyttes i forbindelse med forundersøgelsestilladelser og ikke etableringstilladelser. Lovgivers intention med denne ret var at give kommunerne mulighed for at afvise opbakning til et projekt tidligt i processen af hensyn til opstilleren, og den udvidede ikke klageadgangen efter Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1 eller Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 1. Det afgørende for klageadgangen var fortsat, om kommunen havde en væsentlig, retligt relevant og individuel interesse i sagen.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående afviste Energiklagenævnet klagen over Energistyrelsens afgørelse af 28. november 2024, da Assens Kommune ikke blev anset for klageberettiget.