Tvistighedsnævnets kendelse om lønkrav efter virksomhedsoverdragelse og konkurs

Sagen omhandler et lønkrav fra klager, A, mod indklagede, B, på 40.414,89 kr. Kravet dækker manglende bruttoløn, særligt løntillæg, brutto- og nettoferiepenge, for meget trukket i løn/pension samt manglende pension for perioden august 2023 til februar 2024. B er under konkurs, og konkursboet har oplyst, at det ikke indtræder i sagen. Tvistighedsnævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag.

Baggrund for uddannelsesaftalen

Den 7. juli 2023 indgik A, født den 30. september 1992, en uddannelsesaftale med X om at blive kokkeelev med en uddannelsesperiode fra den 7. juli 2023 til den 6. september 2026. Lønnen var fastsat til 19.000 kr. pr. måned for 37 timers arbejde ugentligt, hvilket var højere end den gældende mindstebetaling for elever. Arbejdsstedet var Y.

Virksomhedsoverdragelse og konkurs

Den 15. januar 2024 blev X taget under konkurs. A fortsatte dog med at arbejde på samme sted, men blev herefter lønnet af B. Den 29. februar 2024 indgik A og B en "Gensidig Opsigelseskontrakt". Senere, den 26. marts 2024, registrerede Z (erhvervsskolen) en blanket om ophævelse af uddannelsesaftalen, hvor det var angivet, at aftalen mellem X og A var ophævet ensidigt af virksomheden den 15. januar 2024 på grund af konkursen. A's fagforbund rejste efterfølgende et betalingskrav mod B, som B bestred, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet.

Retsgrundlag og anbringender

Sagen er baseret på Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 1 og Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, som fastslår, at uddannelsesaftalen skal angive elevlønnen, og at denne mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. A har anført, at der er sket en virksomhedsoverdragelse af driften fra X til B, og at A's uddannelsesaftale derfor må anses for overdraget til B. A har yderligere argumenteret for, at B som erhverver indtræder i de forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet, jf. Virksomhedsoverdragelsesloven § 2, stk. 1. A har også henvist til, at B efterfølgende er blevet godkendt som uddannelsessted, jf. Virksomhedsoverdragelsesloven § 2, stk. 2, og derfor hæfter for de manglende lønandele, feriepenge og pension.

Tvistighedsnævnet fandt, at B hæfter for forpligtelsen til at aflønne A i henhold til uddannelsesaftalen. Dette skyldes, at A fortsatte med at arbejde på samme sted efter X's konkurs, B herefter betalte løn til A, og aftalen om opsigelse blev indgået mellem A og B. Nævnet lagde til grund, at B hæfter efter virksomhedsoverdragelsesloven, uanset om betingelserne i Virksomhedsoverdragelsesloven § 2, stk. 2 for virksomhedsoverdragelse af en uddannelsesaftale var opfyldt. Den efterfølgende udfyldte blanket om ophævelse af uddannelsesaftalen, muligvis af erhvervsskolen, ændrer ikke ved dette resultat.

Afgørelse

As påstand om betaling af 40.414,89 kr. blev taget til følge, da kravet på det foreliggende grundlag blev anset for opgjort i overensstemmelse med den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet. Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part. Sagen kan indbringes for domstolene inden 8 uger efter afgørelsen, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 4.