Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende mangelfuld rengøring i fødevarevirksomhed

Fødevarestyrelsen foretog den 24. oktober 2024 et kontrolbesøg hos en virksomhed, der producerer æblemost. Under besøget blev der konstateret en række rengøringsmæssige mangler, herunder snavs, støv og levende insekter i loftet i produktionslokalet, snavs og spildte væsker på produktionsudstyr, samt snavs og støv på ventilationsaggregatet. Derudover blev der fundet spildte væsker og madrester på vægge og gulv i fryserummet. Virksomheden oplyste, at der kun blev gjort hovedrent i fryserummet og produktionslokalet én gang årligt.

Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at lokaler og udstyr, der kommer i berøring med fødevarer, skal holdes rene og om nødvendigt desinficeres. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 1, og kap. V, pkt. 1, litra a, samt Fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.

Virksomhedens klage og argumenter

Virksomheden påklagede indskærpelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 22. november 2024. Klager anførte, at de konstaterede forhold ikke udgjorde en fare for fødevaresikkerheden, og at der burde være givet vejledning i stedet for en indskærpelse. Virksomheden argumenterede for, at der ikke findes objektive normer for renhed, og at kravene syntes personafhængige, da en ny tilsynsførende havde konstateret mangler, hvor tidligere tilsyn ikke havde. Det blev også fremført, at frugtmost er et lavrisikoprodukt, og at maskineriet rengøres grundigt inden opstart. Klager henviste til, at der aldrig var påvist skadelige bakterier i årlige prøver, og at der ikke havde været forbrugerklager.

Vedrørende fryserummet mente klager, at spildte væsker og madrester ikke udgjorde en risiko, da frosne fødevarer har ubegrænset holdbarhed, og at eventuelle blade fra havtorn ikke var madrester. Klager henviste desuden til Fødevareforlig 4, som ifølge klager burde have ført til vejledning frem for en indskærpelse, grundet virksomhedens historik med at overholde reglerne.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at manglende rengøring af udstyr medfører risiko for kontaminering af fødevarer, uanset om produktet er et lavrisikoprodukt. Styrelsen vurderede, at snavset på produktionsudstyret var af ældre karakter og ikke stammede fra den forudgående dags produktion. Det blev understreget, at det ikke er et krav, at der er sket konkret kontaminering, før rengøringsreglerne kan anses for overtrådt. Styrelsen bemærkede endvidere, at tidligere manglende anmærkninger ikke ændrer på de konstaterede mangler under det aktuelle kontrolbesøg, og at klagers vilje til at rette op på forholdene ikke ophæver den konstaterede overtrædelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 24. oktober 2024. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 1, og kap. V, pkt. 1, litra a. Nævnet lagde vægt på, at lokaler og udstyr, der kommer i berøring med fødevarer, til enhver tid skal være renholdt. Bestemmelserne anses for overtrådt, når der konstateres et omfang af snavs, støv og produktrester, der ikke stammer fra dagens drift. Det er virksomhedens ansvar at renholde lokaler og udstyr med tilstrækkelig hyppighed.

Vurdering af de konstaterede forhold

Nævnet lagde til grund, at der var snavs og støv i loftet i produktionslokalet og på ventilationsaggregatet, snavs og spildte væsker på produktionsudstyr, samt spildte væsker og fødevarerester på vægge og gulvet i fryserummet. Fødevarestyrelsens fotodokumentation understøttede, at snavset og de spildte væsker på produktionsudstyret var af ældre dato, og at de øvrige rengøringsmæssige mangler heller ikke var opstået under den forudgående dags produktion. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt, idet manglerne omfattede både lokaler og udstyr, der kommer i berøring med fødevarer, og der var en risiko for kontaminering.

Afvisning af klagers argumenter

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at det ikke er en betingelse for at sanktionere en overtrædelse af rengøringsbestemmelserne, at overtrædelsen har medført en konkret fare for fødevaresikkerheden, har kontamineret fødevarer, eller at der er påvist E. coli eller Salmonella. Manglende klager over produktkvalitet eller tilbagelevering af produkter var ligeledes uvedkommende for rengøringsstandarden. Det forhold, at Fødevarestyrelsen ikke tidligere har haft anmærkninger til rengøringen, kunne ikke føre til et andet resultat, da kontrol udføres som stikprøvekontrol, og de faktiske forhold kan have været anderledes ved tidligere besøg.

Nævnet bemærkede dog, at tilstedeværelsen af snegle og insekter i produktionslokalet ikke udgjorde en rengøringsmæssig mangel og derfor burde udgå af grundlaget for indskærpelsen.