Planklagenævnets afvisning af klage over terrænregulering i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune traf den 9. december 2024 afgørelse vedrørende terrænregulering på ejendommen [A1], 6715 Esbjerg N. En nabo klagede over denne afgørelse, som Planklagenævnet efterfølgende ikke kunne behandle.

Kommunens afgørelse om terrænregulering

Kommunen vurderede, at den gældende lokalplan ikke indeholdt specifikke bestemmelser om terrænregulering, hvilket betød, at der ikke var fastsatte regler for omfang eller placering af reguleringen i forhold til skel. Kommunen henviste til Byggeloven § 13 og vurderede, at den foretagne regulering ikke kunne anses for at være til væsentlig gene i forhold til jordskred på klagerens grund.

Klagerens anbringender

Klageren indsendte klagen den 14. december 2024, som Planklagenævnet modtog den 18. december 2024. Klageren udtrykte uforståelse over kommunens afvisning af sagen med henvisning til Byggeloven § 13. Klageren anførte, at kommunen selv lagde stor vægt på planlovgivningen i lokalplan nr. 241 for området. Klageren gjorde gældende, at den udførte terrænregulering var omfattet af Byggeloven § 13, da bestemmelsen foreskriver, at niveauforskelle til nabogrunde skal sikres mod nedskridning eller anden gene.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da den faldt uden for nævnets kompetenceområde.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har udelukkende kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning, at kommunen har truffet en afgørelse under planloven eller andre regler, som nævnet har kompetence til at behandle.

Vurdering af klagens indhold

Kommunens afgørelse om, at lokalplan nr. 241 ikke indeholder bestemmelser om terrænregulering, blev af Planklagenævnet anset for en afgørelse efter planloven om, at terrænreguleringen var umiddelbart tilladt. Klageren havde dog ikke anført, at terrænreguleringen var i strid med specifikke bestemmelser i lokalplanen. Klagen vedrørte primært spørgsmålet om overholdelse af Byggeloven § 13, som Planklagenævnet ikke har kompetence til at behandle, da dette falder under byggelovgivningen.

Afvisning og videresendelse

Da klagen ikke vedrørte Planklagenævnets sagsområde, blev den videresendt til Byggeklageenheden v/ Nævnenes Hus i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 7, stk. 2. Dette skete uden stillingtagen til, om Byggeklageenheden har kompetence til at behandle de konkrete forhold. På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.