Stadfæstelse af indskærpelse om manglende risikoanalyse for import og modtagelse af frostvarer

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 2. september 2024. Indskærpelsen pålagde en virksomhed at udarbejde en skriftlig risikoanalyse, der dækker alle virksomhedens aktiviteter, herunder import af fødevarer og modtagelse af frostvarer.

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. september 2024. Klager anførte, at der allerede forelå en risikoanalyse og et egenkontrolprogram, som var blevet forevist under kontrolbesøget. Ifølge klager havde disse været udarbejdet siden 2020 efter Fødevarestyrelsens anbefalede model og havde ikke tidligere modtaget anmærkninger. Klager mente desuden, at kontrolrapporten ufuldstændigt gengav partsbemærkninger og kritiserede den tilsynsførende. Klager foreslog, at Fødevarestyrelsen i stedet burde have angivet, at risikoanalysen var ufuldstændig frem for at erklære den manglende. Virksomheden medgav dog, at en beskrivelse af håndtering af frostvarer ikke var færdiggjort, men at et udkast forelå.

Fødevarestyrelsens vurdering

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 11. december 2024. Styrelsen præciserede, at indskærpelsen ikke skyldtes en fuldstændig mangel på risikoanalyse eller egenkontrolprogram, men derimod at klagers risikoanalyse ikke var dækkende for aktiviteterne import og modtagelse af frostvarer. Styrelsen fremhævede, at risikoanalysen for import var utilstrækkelig, da den manglede risikovurderinger for kemisk forurening, fødevarekontaktmaterialer, tilsætningsstoffer og tungmetaller. Virksomheden var blevet vejledt om disse mangler ved et kontrolbesøg den 13. oktober 2023.

Fødevarestyrelsen bemærkede endvidere, at manglende anmærkninger siden marts 2020 skyldtes, at vejledning ikke medfører en anmærkning på kontrolrapporten. Styrelsen fastholdt, at klager under kontrolbesøget havde oplyst, at der ikke var udarbejdet en risikoanalyse for modtagelse af frostvarer, og at indskærpelsen var en nødvendig og proportional foranstaltning for at sikre fødevaresikkerheden. Endelig afviste styrelsen klagers påstand om ufuldstændig gengivelse af partsbemærkninger, da klager havde haft mulighed for at rette disse under tilsynet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Nævnet afgør selv spørgsmål om sin kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til Fødevareloven § 58 a, stk. 1 kan påklages til nævnet. Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over den tilsynsførendes adfærd eller kontrolrapportens udformning, da disse ikke udgør administrative afgørelser.

Nævnets vurdering af hygiejneforordningen

Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Hygiejneforordningens artikel 5, stk. 1, jf. stk. 2, litra a og litra g. Disse bestemmelser kræver, at fødevarevirksomheder indfører, iværksætter og følger faste procedurer baseret på HACCP-principperne, herunder identifikation af risici og udfærdigelse af dokumenter for at dokumentere effektiv anvendelse af foranstaltninger.

Nævnet lagde til grund, at virksomheden ikke havde udarbejdet en risikoanalyse for import af fødevarer og modtagelse af frostvarer. Selvom klager oplyste om et udkast til risikoanalyse for frostvarer, vurderede nævnet, at dette ikke udgjorde en endelig og implementeret risikoanalyse, da det var et udkast og ikke færdiggjort.

Proportionalitet og tidligere vejledning

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen allerede den 13. oktober 2023 havde vejledt om mangler ved risikoanalysen for import af fødevarer, og at manglende styring med disse aktiviteter kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden. Nævnet bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion ved en konstateret overtrædelse, der ikke er bagatelagtig, og at den derfor var proportional.

Det forhold, at Fødevarestyrelsen ikke tidligere havde haft anmærkninger til klagers risikoanalyse, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet forklarede, at styrelsens kontrol udføres som stikprøvekontrol, og at manglende anmærkninger derfor ikke nødvendigvis betød, at forholdene var godkendt.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 2. september 2024 om, at virksomheden skal udarbejde en skriftlig risikoanalyse, der er dækkende for virksomhedens aktiviteter. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.