Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over faktura og manglende vejledning fra Fødevarestyrelsen

En virksomhed klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en faktura fra Fødevarestyrelsen dateret 11. november 2024 samt styrelsens manglende vejledning i den forbindelse. Fakturaen vedrørte et sagsbehandlingsgebyr for opfølgende kontrol efter et administrativt bødeforlæg, som virksomheden modtog den 10. marts 2023 for manglende overholdelse af regler om sygdomsanprisninger. Virksomheden havde ikke ønsket at betale bøden, hvilket førte til politianmeldelse. Fakturaen blev modtaget halvandet år efter bødeforlægget. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgivning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Nævnet afgør selv spørgsmål om sin kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til Fødevarelovens § 58 a, stk. 1 eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte primært følgende: - Fakturaen blev modtaget halvandet år efter, at virksomheden modtog en bøde, som den ikke ønskede at betale. - Fødevarestyrelsen havde ikke oplyst, at der skulle betales et gebyr, hvis bøden ikke blev betalt, og sagen førte til politianmeldelse. - Styrelsen havde pligt til at give korrekt oplysning og information til virksomheden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fødevarestyrelsens faktura og den manglende vejledning. ### Nævnets kompetencevurdering Nævnet vurderede, at en faktura for opkrævning af et sagsbehandlingsgebyr ikke udgør en administrativ afgørelse i forvaltningsretlig forstand, som kan påklages til nævnet. En afgørelse i forvaltningsretlig forstand er en retsakt, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Nævnet anså fakturaen som faktisk forvaltningsvirksomhed, der ikke er omfattet af nævnets klagekompetence. ### Manglende vejledning Ligeledes fandt nævnet, at klagen over manglende vejledning om opkrævning af gebyret heller ikke udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Da ingen af klagepunkterne udgjorde en afgørelse, der kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, afviste nævnet at realitetsbehandle sagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.