Planklagenævnet ophæver afslag på dispensation til solceller på Rømø

Sagen omhandler Tønder Kommunes afslag på dispensation til opsætning af solceller på terræn på en ejendom i sommerhusområdet Kongsmark, Rømø. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 704, Sommerhusområdet Kongsmark, Rømø, som indeholder specifikke bestemmelser for ubebyggede arealer og tekniske anlæg.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 704 fastsætter i:

• § 8.1 at ubebyggede arealer skal henligge med den naturlige vegetation, og at kun mindre arealer må beplantes, tilsås eller befæstes.
• § 10.2 at antenner, paraboler og lignende ikke i størrelse, ydre fremtræden og placering på bygninger må virke visuelt skæmmende.

Kommunens afgørelse

Den 4. juli 2024 meddelte Tønder Kommune afslag på dispensation til opsætning af et solcelleanlæg på terræn med et flademål på 67,5 m2. Kommunen begrundede afslaget med, at solcellerne var i strid med både lokalplanens § 8.1 og § 10.2. Begrundelsen inkluderede et ønske om at bevare områdets natur og visuelle karakter samt frygten for præcedens, der kunne ændre områdets helhedsudtryk.

Klagen

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen. Klagen anførte, at lokalplanens § 8.1 ikke udgjorde hjemmel for et afslag, da den naturlige vegetation og terrænet bibeholdes, idet anlægget alene monteres med jordskruer direkte på det ujævne terræn, og arealet under solcellerne ikke befæstes. Desuden blev det anført, at lokalplanens § 10.2 heller ikke udgjorde hjemmel, da solcelleanlægget ikke er visuelt skæmmende og ikke er placeret på en bygning.

Planklagenævnet har behandlet sagen med fokus på, hvorvidt det ansøgte forhold var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens §§ 8.1 og 10.2. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af lokalplanens § 8.1

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 8.1, som omhandler ubebyggede arealer og krav om naturlig vegetation, ikke var tilstrækkeligt klart og præcist formuleret til at forbyde placering af solceller på terræn. Nævnet lagde vægt på, at solcellerne monteres på jordskruer, og at arealet under dem ikke befæstes eller beplantes. Derfor fandt nævnet, at solcelleanlægget ikke var i strid med bestemmelsen og dermed ikke krævede dispensation, jf. Planlovens § 19.

Vurdering af lokalplanens § 10.2

Vedrørende lokalplanens § 10.2, som omhandler antenner, paraboler og lignende, og krav om, at disse ikke må virke visuelt skæmmende på bygninger, fandt Planklagenævnet, at bestemmelsen manglede den fornødne klarhed og præcision. Det var uklart, hvornår noget ville virke skæmmende, og fortolkningen ville i høj grad bero på en skønsmæssig vurdering. Nævnet konkluderede derfor, at solcelleanlægget ikke var i strid med bestemmelsen og ikke krævede dispensation, jf. Planlovens § 19.

Afgørelse

På baggrund af disse vurderinger ophævede Planklagenævnet Tønder Kommunes afgørelse af 4. juli 2024 om afslag på dispensation. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.