Delvis ophævelse af afslag på dispensation til solceller på grund af berettigede forventninger

Sagen omhandler en ejendom i Svendborg Kommune, hvor ejeren har opsat solceller på taget. Svendborg Kommune meddelte afslag på en lovliggørende dispensation, da solcellerne ikke var integreret i tagfladen, hvilket er et krav i henhold til lokalplan nr. 562.

Lokalplanens krav til solceller

Lokalplanens § 7.4 fastsætter, at solceller skal opsættes som integrerede bygningselementer i plan med tag- eller facadeoverfladen. Synlige, fritstående konstruktioner er ikke tilladt.

Sagens forløb

Ejeren modtog i 2015 en byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus, hvor tegningsmaterialet viste solceller på taget. I 2023 udvidede ejeren anlægget ved at udskifte de oprindelige solceller, flytte dem til en ny placering og tilføje yderligere paneler. Efter en naboklage blev kommunen opmærksom på, at solcellerne ikke var integrerede og dermed i strid med lokalplanen. Kommunen afslog herefter ansøgningen om dispensation med henvisning til ønsket om at fastholde lokalplanens intentioner for områdets karakter.

Klageren har anført at have handlet i god tro baseret på byggetilladelsen fra 2015, hvor kommunen ikke gjorde indsigelser. Klageren har desuden henvist til andre ejendomme i området med lignende anlæg og de økonomiske konsekvenser ved en fysisk lovliggørelse.

Planklagenævnet træffer en delt afgørelse i sagen. Nævnet ophæver kommunens afslag for så vidt angår de oprindeligt opsatte solceller, men stadfæster afslaget for den senere udvidelse af anlægget.

Berettigede forventninger for oprindeligt anlæg

Planklagenævnet vurderer, at kommunens byggetilladelse fra 2015 skabte en berettiget forventning hos ejeren om, at de oprindelige solceller var lovlige. Dette skyldes, at det af tegningsmaterialet til byggetilladelsen fremgik, at solcellerne ikke var integreret i tagfladen. Selvom det er ejerens ansvar at overholde lovgivningen, har kommunen ved at udstede byggetilladelsen på det foreliggende grundlag afskåret sig fra senere at kræve fysisk lovliggørelse for denne del af anlægget. Forholdet kræver dispensation fra lokalplanen, jf. Planloven § 19, men kommunen kan ikke nægte denne på grund af de skabte forventninger.

Ingen berettigede forventninger for udvidelsen

For den del af solcelleanlægget, der blev etableret i 2023, finder nævnet ikke, at der forelå en berettiget forventning. Byggetilladelsen fra 2015 omfattede ikke denne udvidelse, og kommunen havde derfor ikke taget stilling til den. Derfor gælder kommunens afslag på dispensation for de nye solceller fortsat.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Klagerens argument om, at andre ejendomme i området har lignende ulovlige anlæg, afvises. Nævnet fastslår, at det, at en kommune ikke har håndhævet ulovlige forhold andre steder, ikke skaber en ret til dispensation. Der er således ikke tale om usaglig forskelsbehandling.

Vurdering af proportionalitet og værdispild

Planklagenævnet finder, at kravet om lovliggørelse af udvidelsen ikke er i strid med proportionalitetsprincippet. Hensynet til at håndhæve lokalplanen og undgå præcedens vejer tungere end ejerens økonomiske tab ved at skulle fjerne de nyeste solceller. Et byggearbejde, der er i strid med en lokalplan, er ikke umiddelbart tilladt, jf. Planloven § 18.