Stadfæstelse af påbud om lovliggørelse af manglende beboelsesbygning på landbrugsejendom

Sagen omhandler et påbud fra Landbrugsstyrelsen til ejeren af en landbrugsejendom om at lovliggøre manglen på en beboelsesbygning. Beboelsesbygningen nedbrændte i 2012/2013, og ejeren havde ikke overholdt fristen på to år for genopførelse.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen afslog først en ansøgning om dispensation fra 2-årsfristen og meddelte derefter den 13. august 2024 et påbud om lovliggørelse. Ejeren fik en frist på 6 måneder, frem til 13. februar 2025, til enten at:

• Etablere en passende beboelsesbygning
• Registrere ejendommen som bygningsløs
• Afhænde ejendommen

Styrelsen begrundede den korte frist med, at den lovpligtige frist for genopførelse var overskredet markant, og at sagen burde have været bragt i orden for længe siden.

Klagens indhold

Ejeren klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over påbuddets frist. Klager anførte, at en frist på 6 måneder var urealistisk på grund af udfordringer i byggebranchen, herunder travlhed hos håndværkere og lange leveringstider på materialer. Klager udtrykte desuden et ønske om at opføre en bygning af høj kvalitet, der passede ind i landskabet, og at økonomien først nu tillod en genopførelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. august 2024 og dermed påbuddet om lovliggørelse med en frist på 6 måneder.

Nævnets retlige vurdering

Nævnet lægger vægt på, at en landbrugsejendom ifølge Landbrugslovens § 9, stk. 1, skal have en passende beboelsesbygning. Hvis bygningen ødelægges, skal den genopføres inden for to år, jf. Landbrugslovens § 9, stk. 3.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens fastsættelse af fristen. Det anerkendes, at styrelsen følger en fast praksis, hvor fristen for lovliggørelse fastsættes med udgangspunkt i rammerne i Landbrugslovens § 41, stk. 1, som angiver en frist på mindst 6 måneder og højst 1 år. Da den lovpligtige 2-årsfrist for genopførelse udløb omkring 2015, finder nævnet det berettiget, at styrelsen har fastsat den kortest mulige frist på 6 måneder.

Klagers argumenter om økonomi, sagsbehandlingstider, travlhed i byggebranchen og ønsket om en bestemt bygningskvalitet kan ikke føre til et andet resultat, især i lyset af den lange periode, hvor ejendommen har været i en ulovlig tilstand.