Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til carport og brændeskur i Slagelse Kommune

Slagelse Kommune meddelte den 2. august 2024 afslag på en landzonetilladelse til opførelse af en 200 m2 carport og et brændeskur på en ejendom i Sørbymagle. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der i givet fald kunne meddeles landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Ejendommen og det ansøgte

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 4,6 ha med hestepension, beliggende i landzone. Området er udpeget som et større sammenhængende landskab og en del af Grønt Danmarkskort i Slagelse Kommunes kommuneplan 2022, med naturbeskyttelsesinteresser. Ifølge kommuneplanens retningslinje 9.6.3 kan der inden for kerneområder og spredningskorridorer som hovedregel kun opføres ny bebyggelse med direkte tilknytning til jordbruget eller til fremme af områdets kvaliteter.

Det ansøgte byggeri, en 200 m2 carport og et brændeskur, måler 25 m i længden og 8 m i bredden og var tiltænkt opført i træbeklædning med sort tag. Bygningen ønskedes placeret ca. 1 m fra skellet mod skoven i syd og ca. 40 m fra boligen. Ansøgeren oplyste, at bygningen skulle anvendes til biler, trailere og opbevaring af brænde, som er ejendommens eneste varmekilde. Efter ansøgningsdatoen ændrede ejendommen status til erhvervsejendom, og ansøgeren anførte, at bygningen var nødvendig for ejendommens samlede drift, herunder entreprenørarbejde med arbejdsbiler og trailere.

Kommunens afgørelse og klagen

Slagelse Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse til en så stor carport. Kommunen lagde vægt på, at bygningens størrelse og placering op ad skoven ville forhindre skovbrynets funktion som korridor og forringe udsynet. Kommunen bemærkede desuden, at yderligere etablering af erhverv ud over den godkendte hestepension ville kræve en ny landzonetilladelse.

Klageren anførte, at det ansøgte var en vognport/maskinhus til landbrugsredskaber og maskiner, og at det var en nødvendig driftsbygning, da ejendommens maskinpark ikke kunne rummes på ejendommen. Klageren mente, at byggeriet kunne betragtes som huludfyldning i tilknytning til eksisterende bygninger og dermed ikke ville medføre ny spredt bebyggelse i det åbne land. Klageren fremhævede også, at indblik til skoven allerede var begrænset af solitære træer, og at byggeriet ikke ville forringe forholdene mod skovbrynet.

Planklagenævnet stadfæstede Slagelse Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en 200 m2 carport og et brændeskur. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

Planklagenævnets kompetence og undtagelser

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse i sagen, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Generelle principper for landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Administrationen af reglerne skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt hensynet til erhvervslivets udvikling. Praksis lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Vurdering af udhuse og skovbyggelinjen

Efter hidtidig praksis gives der normalt landzonetilladelse til udhuse og garager i størrelsesordenen 50-100 m2. Tilladelser til bygninger over 100 m2 gives kun under helt særlige omstændigheder. Bygninger skal ud fra landskabelige hensyn placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer.

Ejendommen ligger inden for en skovbyggelinje, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke må placeres bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. En landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 kan dog undtage fra dette forbud, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5. Hensynet til skoven som landskabselement og levested skal dog stadig varetages.

Planklagenævnets konklusion

Planklagenævnet bemærkede, at nævnet alene havde taget stilling til kommunens afgørelse vedrørende opførelse af et udhus/garage og ikke til, om der kunne gives landzonetilladelse til en erhvervsbygning eller erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, da dette ville kræve en ny ansøgning til kommunen.

Nævnet fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af praksis om udhuse på over 100 m2. Nævnet lagde vægt på ejendommens beliggenhed i et område med landskabelige- og naturbeskyttelsesinteresser, samt at den ansøgte placering var omfattet af en skovbyggelinje. Endvidere blev der lagt vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens i lignende sager.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.