Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om adgang til vand under transport af grise

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed vedrørende en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen af 25. januar 2024. Indskærpelsen omhandlede kravet om, at grise på transporter over 8 timer skal have konstant adgang til drikkevand, og at pålæsning anses for en del af transporten. Fødevarestyrelsen havde konstateret, at vandtanken på transportmidlet var tom under en kontrol af udførsel af grise på et samlested.

Virksomhedens klage og Fødevarestyrelsens svar

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 5. marts 2024 og anførte, at kontrolrapporten først blev modtaget samme dag. Klager medgav, at vandtanken var tom ved kontroltidspunktet, men forklarede, at dette skyldtes frosttemperaturer, og at chaufførerne skulle fylde vand på umiddelbart før pålæsningen. Ifølge klager var vandtankene fyldt op inden pålæsning, og dyrene havde derfor adgang til vand under hele transporten, hvilket gjorde et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg unødvendigt. Klager rejste også synspunkter vedrørende transportmidlets gulvareal, men dette blev ikke behandlet af nævnet, da der ikke var givet en sanktion herfor.

Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen og henviste til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 6, stk. 3 og artikel 2, litra w. Styrelsen mente, at dyrene skulle have adgang til vand allerede ved pålæsningen, og at vandpåfyldning senest skulle ske lige før transportmidlet kørte til rampen for pålæsning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 25. januar 2024. Nævnet fandt ikke, at virksomheden havde overtrådt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel V, pkt. 1.4, litra b.

Nævnets begrundelse

Nævnet vurderede, at forsendelsen, herunder transporten, ikke var påbegyndt på tidspunktet for Fødevarestyrelsens kontrol. Den manglende vandpåfyldning på det pågældende tidspunkt udgjorde derfor ikke en overtrædelse af reglerne. Nævnet henviste til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 2, litra j, som definerer forsendelse som hele transportforløbet, og artikel 2, litra w, som definerer transport til at omfatte pålæsning.

Da pålæsningen ikke var påbegyndt ved kontroltidspunktet, og vand blev fyldt på inden pålæsningen af grisene, fandt nævnet, at den manglende vandpåfyldning vedrørte tiden før forsendelsen og dermed ikke var en overtrædelse af kravet om vandadgang under forsendelsen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.