Planklagenævnets afgørelse om ophævelse af Furesø Kommunes afgørelser vedrørende håndhævelse af servitut

Furesø Kommune traf den 6. maj 2024 to afgørelser vedrørende nedrivning og opførelse af et enfamiliehus på ejendommen [A1], 3500 Værløse. Afgørelserne var baseret på en tinglyst privatretlig deklaration af 16. november 1965 (servitutten), som ejendommen er omfattet af.

Servitutten fastslår blandt andet, at der kun må opføres én beboelsesbygning på hver parcel i overensstemmelse med en godkendt bebyggelsesplan, og at ingen bygningsmæssig ændring eller tilbygning må foretages uden kommunalbestyrelsens særlige godkendelse.

Kommunens afgørelser

Kommunen meddelte en afgørelse benævnt "Nedrivningstilladelse kan ikke udstedes", hvoraf det fremgik, at servitutten kunne vanskeliggøre opførelsen af et nyt hus, og at byggesagen for den nye bolig skulle være færdigbehandlet, før nedrivningssagen kunne behandles. Samme dag traf kommunen en anden afgørelse, "Afslag på byggesagsbehandling", med den begrundelse, at det ansøgte projekt var i strid med servituttens punkt 1, og at klageren ikke havde søgt om dispensation fra servitutten.

Ejeren af ejendommen klagede over disse afgørelser til Planklagenævnet. Planklagenævnet har i sin behandling af sagen fokuseret på spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde angivet den fornødne hjemmel for sine afgørelser.

Planklagenævnet ophævede Furesø Kommunes afgørelser af 6. maj 2024 vedrørende nedrivning og opførelse af et enfamiliehus på ejendommen [A1], 3500 Værløse. Dette betyder, at kommunens afgørelser ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og forståelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet opfattede kommunens afgørelser som et forsøg på at håndhæve den privatretlige servitut, der er tinglyst på ejendommen. En kommunes beslutning om at anvende Planloven § 43 til at håndhæve en privatretlig servitut er en afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet.

Hjemmel for afgørelsen

Planklagenævnet vurderede, at kommunens afgørelser var ugyldige, da de ikke indeholdt en klar henvisning til den lovhjemmel, de var truffet efter. Det fremgik ikke, om kommunen havde ønsket at anvende Planloven § 43 med henblik på offentligretlig håndhævelse af servitutten. Dette er et krav i henhold til Forvaltningsloven § 24, stk. 1, som fastslår, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter. Desuden bemærkede nævnet, at der ikke er en pligt til at ansøge om dispensation fra en privatretlig servitut, hvilket kommunen syntes at have lagt til grund.

Krav til fremtidige afgørelser

Hvis Furesø Kommune fortsat ønsker at modsætte sig det ansøgte projekt og træffe en ny afgørelse om håndhævelse af servitutten, skal dette ske i overensstemmelse med følgende retningslinjer:

• Afgørelsen skal indeholde en begrundelse, der klart henviser til Planloven § 43.
• Begrundelsen skal også angive de hovedhensyn og den aktuelle planlægningsmæssige interesse, der har været bestemmende for kommunens håndhævelse af servitutten, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.
• Om nødvendigt skal begrundelsen indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.
• Kommunen skal gennemføre varsel og partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.