Kommunes afslag på påbud om fjernelse af sten på privat grund ved privat fællesvej stadfæstet

En borger klagede over, at M Kommune havde afvist at påbyde en nabo at fjerne en stor sten og et jernrør, som var placeret på naboens grund ved en privat fællesvej i et sommerhusområde. Borgeren mente, at objekterne reducerede svingradius til vedkommendes grund og påberåbte sig desuden hævdvundne rettigheder samt en mulig overtrædelse af strandbeskyttelseslinjen.

Kommunen afviste at gribe ind med den begrundelse, at stenen og pælen var placeret på naboens private ejendom og ikke på selve vejarealet. Derfor havde kommunen som vejmyndighed ikke hjemmel i privatvejsloven til at kræve dem fjernet.

Vejdirektoratets afgørelse og begrundelse

Vejdirektoratet stadfæstede kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at en kommunes myndighed efter Lov om private fællesveje § 1, stk. 2 som altovervejende hovedregel er begrænset til det areal, der er taget i brug som privat fællesvej. Kommunens vurdering af, at stenen var placeret uden for dette areal, blev anset for at være et lovligt skønsmæssigt anliggende, som Vejdirektoratet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte. Kommunens afgørelse om manglende hjemmel var derfor lovlig.

Kompetenceafgrænsning

Vejdirektoratet understregede, at en række af klagerens anbringender faldt uden for vejlovgivningens og dermed Vejdirektoratets kompetence, jf. Lov om private fællesveje § 87, stk. 2. Disse spørgsmål skulle behandles af andre instanser.

Afgørelsen fastslår, at vejmyndighedens beføjelser er strengt afgrænset til selve vejarealet. Konflikter om genstande på nabogrunde, selvom de måtte genere færdslen, er som udgangspunkt privatretlige anliggender mellem de berørte grundejere.

Vejdirektoratet opretholder M Kommunes afgørelse.