Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
En mandlig jobsøger klagede over, at han i en kommunes jobcenter blev registreret som "ikke-vestlig indvandrer". Registreringen skete i forbindelse med udfyldelsen af et digitalt forberedelsesskema, som indgår i myndighedernes profilafklaringsværktøj til at vurdere lediges risiko for langtidsledighed.
Klageren, der er dansk statsborger, anførte, at registreringen af hans herkomst var irrelevant for hans jobsøgningsproces og udgjorde forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Han stillede spørgsmålstegn ved sagligheden og lovligheden i at anvende sådanne kategoriseringer i det offentlige beskæftigelsessystem.
Kommunen forklarede under sagen, at de specifikke oplysninger om borgerens status automatisk hentes fra CPR-registret. Dataene bliver videreformidlet via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til kommunens systemer. Kommunen gjorde gældende, at de ikke havde indflydelse på eller kontrol over, hvordan disse kategorier blev genereret eller præsenteret i profilafklaringsværktøjet.
Sagen rejste et centralt juridisk spørgsmål om, hvorvidt begrebet "ikke-vestlig indvandrer" eller "herkomst" i denne administrative sammenhæng er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1. Der skulle herunder tages stilling til, om en persons fødeland eller oprindelsesland direkte kan sidestilles med personens etniske tilhørsforhold.
| Begreb | Definition ifølge loven |
|---|---|
| Direkte forskelsbehandling | Når en person behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation pga. etnisk oprindelse. |
| Indirekte forskelsbehandling | Når en neutral bestemmelse stiller personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere uden saglig begrundelse. |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klageren stod registreret som ”ikke-vestlig indvandrer” i jobcenterets systemer. Klageren fik dermed ikke medhold i sin klage.
Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på en tidligere principiel afgørelse vedrørende anvendelsen af profilafklaringsværktøjet. Her blev det fastslået, at begrebet "herkomst" i denne sammenhæng alene refererer til en persons oprindelsesland og ikke i sig selv er ensbetydende med etnisk oprindelse.
Nævnet henviste til praksis fra EU-Domstolen, som har udtalt, at en etnisk oprindelse ikke kan afgøres alene på grundlag af ét kriterium, men bør baseres på en vifte af elementer. Da fødelandet i sig selv ikke kan danne grundlag for en generel formodning om et tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, vurderede nævnet, at de to begreber ikke er direkte og uløseligt forbundet.
Som følge heraf er anvendelsen af herkomstkriteriet ikke omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1.
Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3. Nævnet behandlede sagen i medfør af sin kompetence fastlagt i Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Kriteriet om ”ikkevestlig oprindelse” i almenboligloven kan udgøre diskrimination, siger EU-Domstolen. Men det er op til de danske domstole at vurdere endeligt.

Sagen omhandler en kvindelig ansøger, der i februar 2011 søgte en stilling som kommunikationskonsulent hos en privat virksomhed. I forbindelse med den elektroniske ansøgningsproces blev hun mødt med et obligatorisk spørgeskema, der indeholdt specifikke felter vedrørende ansøgerens oprindelse.
Klageren indsendte sin ansøgning den 6. februar 2011 via virksomhedens online rekrutteringssystem. Allerede den følgende dag modtog hun en bekræftelse på modtagelsen, men blev senere informeret om, at stillingen var besat til anden side. Virksomheden begrundede afslaget med, at man havde valgt en kandidat, der allerede var tilknyttet projektet og besad mere relevant erfaring i forhold til de specifikke arbejdsopgaver.
Mål- og resultatplanen giver en kortfattet beskrivelse af Udlændingestyrelsens faglige og finansielle forventninger til år 2022, herunder væsentlige forhold, der forventes at påvirke Udlændingestyrelsens aktiviteter og forhold. Endvidere beskrives forventningerne til det kommende år.
Regeringens Integrationshandlingsplan 2020 giver en kort redegørelse for regeringens vigtigste integrationsinitiativer i 2020 i relation til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet, indsats mod parallelsamfund og negativ social kontrol.
Det centrale punkt i sagen er virksomhedens anvendelse af et standardiseret it-system, hvor alle ansøgere var forpligtet til at udfylde rubrikkerne "Land" og "Nationalitet". Klageren anfægtede lovligheden af at indsamle disse oplysninger i en ansættelsessituation og rejste spørgsmål om, hvorvidt dette udgjorde en form for diskrimination.
| Part | Påstande og argumenter |
|---|---|
| Klager | Mener at obligatoriske felter om nationalitet udgør indirekte forskelsbehandling, da det kan føre til, at ansøgere med udenlandsk baggrund fravælger at søge eller bliver frasorteret på et usagligt grundlag. |
| Indklagede | Anfører at der var tale om et standard ansøgningsskema fra et eksternt system (System X), og at oplysningerne ikke blev brugt til noget. Virksomheden påpeger desuden, at klageren selv havde oplyst "Danmark" i begge felter, hvorfor de ikke var bekendt med en eventuel anden baggrund. |
Virksomheden har efterfølgende oplyst, at man på baggrund af sagen har valgt at fjerne spørgsmålet om nationalitet fra deres ansøgningsformularer for at undgå misforståelser fremadrettet.

Sagen omhandler en klage over de tekniske krav for online bestilling af NemID, hvor en italiensk statsborger bosiddende ...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig ansøger, der klagede over et universitets brug af et elektronisk ansøgningsskema til teknis...
Læs mereHøring om ny bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen