Klage over tilstandsrapport afvist grundet usikkerhed om købers forudgående kendskab og tab

En boligkøber klagede over, at en bygningssagkyndig ikke havde beskrevet en række kritiske forhold i tilstandsrapporten for en ejendom. Klagen omfattede ti punkter, der primært vedrørte tagkonstruktionen, men også gulv og en indvendig bjælke.

De påklagede forhold

Klagen omhandlede manglende beskrivelse af følgende:

• Inddækninger ved skorstene, tagvinduer og kviste.
• Manglende underbinding af teglsten.
• Undertag placeret direkte på isolering.
• Et såkaldt "Guilande-undertag" ved en tilbygning.
• Skader på tagsten og forkert udførte skotrender.
• Revne ved rygning på grund af forkert placering af tagsten.
• Eftergivende "flyverstød" og splinter i trægulv på 1. sal.
• Revne i en indvendig loftsbjælke.

Parternes modstridende forklaringer

Den indklagede bygningssagkyndige gjorde gældende, at køberen, ifølge ejendomsmægleren, havde gennemgået ejendommen med egne rådgivere før købet. Denne gennemgang skulle have resulteret i en mangelsliste, som førte til et betydeligt prisnedslag. Flere punkter på denne liste var ifølge den sagkyndige identiske med de punkter, der nu blev klaget over.

Klageren afviste at have benyttet egne rådgivere inden købet og bestred, at der var givet et prisnedslag begrundet i fejl og mangler ved ejendommen. Klageren anerkendte kun et enkelt sammenfald mellem den påståede mangelsliste og de indsendte klagepunkter.

Ankenævnet for Huseftersyn valgte at afvise sagen.

Begrundelse for afvisningen

Nævnet lagde vægt på de modstridende forklaringer fra parterne. Der var en sådan usikkerhed om de faktiske omstændigheder, især vedrørende klagerens forudgående kendskab til manglerne og et eventuelt prisnedslag, at det var umuligt at fastslå størrelsen af det tab, klageren eventuelt havde lidt.

Grundet denne betydelige bevismæssige usikkerhed fandt nævnet, at sagen var uegnet til afgørelse under den forenklede sagsbehandlingsform, som ankenævnet anvender. Afgørelsen blev truffet i henhold til nævnets vedtægter § 2, stk. 2.

Som følge af afvisningen blev det besluttet, at ankenævnet skulle afholde udgifterne til det afholdte syn og skøn, og at klageren skulle have sit klagegebyr på 250 kr. refunderet.