Planklagenævnets afgørelse om lokalplanpligt for solcelleanlæg ved Lalandia i Rødby

Lolland Kommune traf den 2. maj 2024 afgørelse om at give dispensation fra lokalplan nr. 219.5 og lokalplan nr. 360-11 til opsætning af et solcelleanlæg ved Lalandia Centret i Rødby. Kommunen vurderede samtidig, at projektet ikke var lokalplanpligtigt. Afgørelsen blev påklaget af en grundejerforening og flere beboere i området. Planklagenævnet har behandlet spørgsmålet om lokalplanpligt. Kommunen sendte projektet i naboorientering til 1.177 husejere og en forening efter Planloven § 20, hvilket resulterede i 125 høringssvar. Projektet blev efterfølgende reduceret, men en fornyet naboorientering blev ikke anset for nødvendig af kommunen.

Ejendommen og lokalplanerne

Solcelleanlægget, der omfatter ca. 1,3 ha jordbaserede paneler (2.183 m², 6.333 m² og 4.888 m²) med en maksimal højde på 2,4 m, samt ca. 700 m² på sportshallens tag, skal delvist dække Lalandia Centrets eget elforbrug. Anlægget er placeret på ubebyggede grønne arealer i byzone, ca. 1 km fra kysten, og grænser op til ferieboliger, åbent landskab og Lalandia Feriecenter.

Matr.nr. [M1] er omfattet af lokalplan nr. 360-11, Feriecentret Lalandia ved Rødbyhavn. Lokalplanens formål er at fastholde området til rekreativt område med fritids- og turistanlæg, bevare grønne områder og sikre offentlig adgang til kysten. Området er udlagt til centerfunktioner og rekreative formål. Lokalplanens § 7.1 fastsætter, at grønne områder kun må anvendes til dyrehold og udendørs fritidsaktiviteter, mens § 7.4 åbner mulighed for byøkologiske foranstaltninger efter byrådets godkendelse.

Matr.nr. [M2] er omfattet af lokalplan nr. 219.5, et boligområde i den sydvestlige del af Lalandia. Formålet er at fastholde området til ferie- og fritidsformål, muliggøre opførelse af individuelle rekreative ferieboliger og sikre velplejede grønne fællesarealer. Lokalplanens § 7.2 fastsætter, at bebyggelse kun må opføres inden for angivne byggefelter, og § 7.7 kræver saddeltag og lodrette gavle. § 8.2 specificerer, at tagflader skal udføres af teglrøde eller sorte tagsten.

Kommunens afgørelse

Kommunen meddelte dispensation fra bestemmelser i lokalplan nr. 219.5 (§ 7.2, § 7.7, § 8.1 og § 8.2) og lokalplan nr. 360-11 (§ 7.1 og § 7.4) til opsætning af solcelleanlægget. Kommunen vurderede, at projektet i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanerne og ikke lokalplanpligtigt. Kommunen begrundede dispensationen med, at solcelleanlægget skulle producere strøm til eget brug og derfor ikke var i strid med lokalplanernes overordnede formål om ferie- og fritidsformål. Anlægget blev anset for en byøkologisk foranstaltning, placeret i et område med store dominerende anlæg, og den eksisterende beplantning ville afskærme anlægget fra ferieboligerne. Dispensationen blev givet på vilkår om bevarelse af eksisterende beplantning og fjernelse af anlægget senest 1 år efter ophørt produktion. Kommunens afgørelse om dispensation blev truffet i henhold til Planloven § 19.

Planklagenævnet har behandlet sagen og vurderet Lolland Kommunes afgørelse om dispensation og spørgsmålet om lokalplanpligt. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Indirekte afgørelse om lokalplanpligt

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde truffet en indirekte afgørelse om, at opsætningen af solcelleanlægget ikke var lokalplanpligtig. Dette skyldtes, at kommunen havde meddelt dispensation uden at udarbejde en lokalplan, og at kommunen i sine bemærkninger til klagen havde vurderet, at der ikke forelå lokalplanpligt.

Planklagenævnets vurdering af lokalplanpligt

Et enstemmigt Planklagenævn fandt, at det ansøgte projekt indebærer en sådan ændring af det bestående miljø, at det medfører lokalplanpligt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Nævnet lagde vægt på anlæggets størrelse (ca. 1,3 ha) og placering på ubebyggede grønne arealer, der grænser op til eksisterende ferieboliger, åbent landskab og feriecenteret Lalandia, samt områdets nærhed til kysten og grænsen til landzone og sommerhusområde.

Nævnet vurderede herefter, om lokalplanpligten kunne suspenderes i henhold til Planloven § 13, stk. 5, fordi de gældende lokalplaner indeholdt "nærmere regler" om bygge- og anlægsarbejdet. Et enstemmigt Planklagenævn fandt, at de eksisterende lokalplaner ikke indeholder tilstrækkeligt detaljerede bestemmelser om etablering af ca. 1,3 ha solceller til, at projektet ikke er lokalplanpligtigt. Nævnet fremhævede, at lokalplan nr. 219.5 udlægger området til ferieboliger, mens lokalplan nr. 360-11 udlægger området til grønt område med mulighed for byøkologiske foranstaltninger. Lokalplanerne giver således ikke offentligheden mulighed for at forholde sig til opførelse af solcelleanlæg af denne art og omfang i området.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet ophæver Lolland Kommunes afgørelse af 2. maj 2024 om dispensation og afgørelse om, at projektet ikke er lokalplanpligtigt, og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er truffet af nævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3a. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.