Fuld aktindsigt i kontrolrapporter for dambrug

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrolrapporter for dambrugene [Virksomhed1] og [Virksomhed2] fra 2023. Sagen blev afgjort i henhold til Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og Miljøoplysningsloven § 3, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6.

Anmodning om aktindsigt og Fødevarestyrelsens afgørelse

Klager anmodede den 11. maj 2024 om fuld aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrolrapporter for 2023 vedrørende de to dambrug, især med fokus på produktion af økologiske fisk og overførsel til havbrug.

Fødevarestyrelsen foretog en høring af dambrugenes ejer, som via [Virksomhed3] anmodede om at undtage oplysninger om navne på samarbejdspartnere og CHR-numre fra aktindsigt. Begrundelsen var, at disse oplysninger blev anset for fortrolige forretningsoplysninger, og at udlevering potentielt ville medføre et væsentligt økonomisk tab for virksomheden ved at svække eller bortfalde fortroligheden i forretningsforhold.

Den 28. maj 2024 meddelte Fødevarestyrelsen delvis aktindsigt. Styrelsen gav fuld aktindsigt i visse akter i sagerne 2023-11-721-167359 og 2023-11-721-167352 i medfør af Offentlighedsloven § 12, stk. 2. Delvis aktindsigt blev meddelt i andre akter i medfør af Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2, da disse indeholdt oplysninger om forretningsforhold. Fødevarestyrelsen vurderede, at der var en nærliggende risiko for, at aktindsigt i disse oplysninger ville påføre virksomheden økonomisk tab af betydning, da det kunne komplicere fremtidigt samarbejde.

Fødevarestyrelsen vurderede desuden, at de undtagne oplysninger var omfattet af tavshedspligt i medfør af Forvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2, og kunne derfor ikke udleveres efter meroffentlighedsprincippet.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2, jf. Miljøoplysningsloven § 2, idet oplysningerne relaterede sig til miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningsloven § 3. Styrelsen mente, at formodningsreglen om væsentligt økonomisk tab ved udlevering af forretningsforhold fandt anvendelse.

Fødevarestyrelsen bemærkede endvidere, at Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 foreskriver en restriktiv anvendelse af undtagelsesbestemmelser under hensyntagen til samfundets interesse i offentliggørelse. Styrelsen havde foretaget en afvejning og vurderet, at hensynet til tavshedspligt oversteg offentlighedens interesse i at få navnene på samarbejdspartnere offentliggjort.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Fødevarestyrelsens afgørelse af 28. maj 2024 om delvis aktindsigt til fuld aktindsigt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets kompetence og anvendelsesområde

Nævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen i henhold til Offentlighedsloven § 15, stk. 2 og Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6. Dette skyldes, at kontrolrapporterne var udarbejdet i medfør af bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v., som er udstedt i medfør af Økologiloven § 18 a, stk. 1, der giver klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det blev vurderet, at de anmodede oplysninger var "miljøoplysninger" som defineret i Miljøoplysningsloven § 3, da de vedrørte kontrol af dambrug, en aktivitet der kan påvirke miljøet. Anmodningen skulle derfor behandles efter miljøoplysningsloven.

Vurdering af aktindsigt

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger følger af Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven § 6, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de undtagne oplysninger, herunder navne på samarbejdspartnere, vedrørte drifts- og forretningsforhold. Imidlertid fandt nævnet, at oplysningerne ikke kunne undtages fra aktindsigt efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2. Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, hvordan udlevering af disse oplysninger konkret ville medføre økonomisk skade af betydning, eller at der var en nærliggende risiko for væsentligt økonomisk tab. Der blev ikke fundet en klar årsagssammenhæng mellem udlevering af oplysningerne og risikoen for økonomisk tab.

Nævnet henviste til Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, som fastslår, at undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i offentliggørelse. På baggrund af den manglende dokumentation for væsentligt økonomisk tab, fandt nævnet, at oplysningerne skulle udleveres.