Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om afslag på slutudbetaling af tilskud til investering i miljøteknologi

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 16. september 2019 afgørelse om at stadfæste Landbrugsstyrelsens (LBS) afslag på slutudbetaling og bortfald af tilsagn om tilskud til en landbruger på [Adresse1], 8472 Sporup. Sagen er nu genoptaget af MFKN, da der er fremkommet nye retlige forhold, herunder en dom fra Vestre Landsret af 12. marts 2024, som kan have indflydelse på nævnets tidligere afgørelse. Genoptagelsen sker i henhold til principperne om genoptagelse af sager ved nye faktiske eller retlige oplysninger af væsentlig betydning. Den nye afgørelse erstatter MFKN's tidligere afgørelse af 16. september 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Klagen til MFKN blev indsendt den 6. maj 2019 af landbrugeren. Klageren anførte, at arbejdskraftbehovet på mindst 830 timer var opfyldt, at klageren ejede 100 % af anpartsselskabet, og at fællesskemaet for 2018 ikke kunne anvendes til at fastlægge arbejdskraftbehovet. Klageren havde ansøgt om tilskud til et projekt vedrørende investering i miljøteknologi som enkeltmandsvirksomhed og modtog tilsagn den 17. december 2014. Anmodning om slutudbetaling blev indsendt den 14. september 2017. LBS afslog anmodningen den 11. april 2019 med henvisning til, at klageren ikke opfyldte støttebetingelsen om et årligt arbejdskraftbehov på 830 timer, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 4 samt artikel 35, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014. LBS begrundede afslaget med, at klagerens enkeltmandsvirksomhed ikke længere havde registrerede jordbrugsarealer ifølge Fællesskemaet 2018. MFKN stadfæstede oprindeligt LBS's afgørelse den 16. september 2019, idet nævnet vurderede, at enkeltmandsvirksomheden ikke opfyldte kravet om arbejdskraftbehov, da landbrugsdriften lå i et anpartsselskab, som klageren havde bortforpagtet jord, svinebesætning og produktionsbygninger til. Nævnet lagde vægt på, at tilsagnshaver var enkeltmandsvirksomheden, som skulle opfylde støttekriterierne. Klageren fastholdt, at projektet var gennemført, og at de miljøforbedrende forhold var opnået. Klageren oplyste om en omorganisering af selskabsstrukturen i 2017, som ikke havde medført reelle ændringer i ejerstruktur, arbejdskraftbehov eller produktion. Klageren var fortsat fuldtidsbeskæftiget og beskæftigede en fuldtidsansat elev, hvilket samlet set opfyldte arbejdskraftbehovet på over 830 timer. Klageren anførte, at enkeltmandsvirksomheden fortsat ejede jorden, svinebesætningen og produktionsbygningerne, mens anpartsselskabet alene håndterede den daglige produktion via en forpagtningsaftale. Klageren ejede 100 % af anpartsselskabet og mente derfor, at arbejdskraftbehovet var opfyldt på tværs af CVR-numrene. LBS bemærkede, at arbejdskraftbehovet er et kontinuerligt støttekriterium, og at tilsagnet bortfalder, hvis det ikke er opfyldt, jf. artikel 35, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014. LBS anførte desuden, at tilskud kun kan udbetales til det CVR-nummer, der har modtaget tilsagn, og at en ansøgning om projektoverdragelse ikke kan godkendes med tilbagevirkende kraft.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har ophævet Landbrugsstyrelsens (LBS) afgørelse af 11. april 2019 om afslag på anmodning om slutudbetaling og bortfald af tilsagn på [Adresse1], 8472 Sporup, og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Denne afgørelse erstatter MFKN's tidligere afgørelse af 16. september 2019.

Hjemmelsgrundlag for afgørelse

MFKN har fundet, at LBS ikke havde hjemmel i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion til at træffe afgørelse om fuldstændigt bortfald af tilsagn og afslag på udbetaling af tilskud efter artikel 35, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014.

Nævnet vurderede, at kravet om et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer årligt efter Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 4, stk. 1 ikke er et nationalt fastsat støttekriterium i forordningens forstand. LBS's muligheder for at lade tilsagn bortfalde og kræve tilskud tilbagebetalt er udtømmende oplistet i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 21. Kravet om arbejdskraftbehov findes hverken i § 21 eller i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 10, hvortil § 21, nr. 5, henviser. Denne fortolkning er i overensstemmelse med præmisserne for Vestre Landsrets dom af 12. marts 2024 i sag BS-25783/2023-VLR.

Øvrige bemærkninger til fornyet behandling

MFKN bemærker, at LBS ved en fornyet behandling af sagen bør inddrage betydningen af tilsagnets vilkår 5.1, som forpligter tilsagnshaver til at beholde de tilskudsberettigede investeringer i mindst fem år fra datoen for den sidste udbetaling af tilskud. Nævnet har begrænset sin prøvelse til hjemmelsgrundlaget, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, og har ikke taget stilling til sagens øvrige klagepunkter.