Command Palette

Search for a command to run...

Sagen omhandler en landbrugers anmodning om udbetaling af tilskud til modernisering af kvægstalde, som Landbrugsstyrelsen oprindeligt afslog den 7. februar 2019. Afslaget blev begrundet med, at klagers enkeltmandsvirksomhed ikke opfyldte kravet om et årligt arbejdskraftbehov på 830 timer, jf. Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 24, stk. 1, nr. 4. Landbrugsstyrelsen henviste også til, at der ikke var ansøgt om producentskifte, efter at dyreholdet var overdraget til et I/S, som klager ejede 50 % af.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse den 23. september 2019 og afviste en anmodning om genoptagelse den 20. november 2019. Nævnet fandt dengang, at enkeltmandsvirksomheden ikke opfyldte kravet om arbejdskraftbehov på tidspunktet for udbetalingsanmodningen, og at Kommissionsforordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 1, gav hjemmel til afslag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har efterfølgende besluttet at genoptage behandlingen af klagesagen. Dette skyldes fremkomsten af nye retlige forhold, specifikt en dom afsagt af Vestre Landsret den 12. marts 2024 (sagsnr. BS-25783/2023-VLR), som kan have indflydelse på nævnets tidligere afgørelser.

Klagerens anbringender

Klageren har anført flere punkter i sin klage og supplerende bemærkninger:

  • Klageren har dokumenteret et årligt arbejdskraftbehov på 830 timer og er berettiget til tilskud.
  • Manglende ansøgning om producentskifte skyldtes Landbrugsstyrelsens lange sagsbehandlingstid, og det er vanskeligt at foretage producentskifte, når et projekt er påbegyndt.
  • Landbrugsstyrelsen har ikke vejledt tilstrækkeligt om producentskiftets betydning for tilskudsudbetalingen.
  • Uklarhed i reguleringen bør ikke komme klageren til skade.
  • Klageren mener, at der er identifikation mellem klageren og I/S'et, og at tilsagnet alene manglede at blive overdraget i opretholdelsesperioden.
  • Kravet om arbejdskraftbehov gælder kun ved meddelelse af tilsagnet, og det er ikke et krav, at samme CVR-nummer skal opfylde kravet ved udbetaling.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen har fastholdt, at klagerens enkeltmandsvirksomhed havde foretaget et producentskifte uden at ansøge om overdragelse af tilsagnet, hvilket medførte bortfald af tilsagnet. Styrelsen afviste, at sagsbehandlingstiden var for lang, og mente at have opfyldt sin vejledningspligt, da reglerne fremgår tydeligt af bekendtgørelsen og forordningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om at ophæve Landbrugsstyrelsens afgørelse af 7. februar 2019 om afslag på anmodning om udbetaling af tilskud og bortfald af tilsagn. Sagen er hjemvist til fornyet behandling hos Landbrugsstyrelsen. Denne afgørelse erstatter nævnets tidligere afgørelser af 23. september 2019 og 20. november 2019.

Begrundelse for genoptagelse og afgørelse

Nævnet har genoptaget sagen på baggrund af nye retlige forhold, herunder Vestre Landsrets dom af 12. marts 2024 (sagsnr. BS-25783/2023-VLR), som kan påvirke nævnets tidligere fortolkning af reglerne. En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der er fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige fejl i sagsbehandlingen, eller væsentlige nye retlige forhold, der kan ændre sagens udfald.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har vurderet, at Landbrugsstyrelsen ikke havde hjemmel i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde til at træffe afgørelse om bortfald af tilsagn og afslag på udbetaling af tilskud efter Kommissionsforordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 1. Nævnet fastslår, at kravet om et årligt arbejdskraftbehov på 830 timer, jf. Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 3, ikke er et nationalt fastsat støttekriterium i forordningens forstand.

Nævnet henviser til, at styrelsens muligheder for at lade tilsagn bortfalde er udtømmende oplistet i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 24. Da kravet om arbejdskraftbehov ikke er nævnt i § 24, eller i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 10, som § 24, nr. 5, henviser til, mangler der hjemmel for at anse betingelserne i § 3 som støttekriterier, der kan medføre bortfald. Denne fortolkning er i overensstemmelse med Vestre Landsrets dom af 12. marts 2024.

Yderligere bemærkninger til Landbrugsstyrelsen

Ved den fornyede behandling af sagen skal Landbrugsstyrelsen inddrage betydningen af tilsagnets vilkår 5.1, som forpligter tilsagnshaver til at beholde investeringerne i mindst fem år fra slutudbetaling. Desuden skal styrelsen overveje, om det fortsat er muligt for klagers enkeltmandsvirksomhed at overdrage tilsagnet til klagers I/S efter Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 18.

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse er begrænset til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Lignende afgørelser