Stadfæstelse af afslag på dispensation til skovrejsning inden for åbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Vejle Kommunes afslag på dispensation til skovrejsning på en ejendom beliggende ved Omme Å. Ejendommen, matr. nr. [Matrikelnummer1], er en landbrugsejendom i landzone, hvor ca. 9,8 ha er omfattet af åbeskyttelseslinjen. Den ansøgte skovrejsning på 6,1 ha ligger delvist inden for denne linje, tæt på åen.

Vejle Kommunes afgørelse

Vejle Kommune meddelte afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at skovrejsningen ville være i strid med hensynet bag åbeskyttelseslinjen, da den ville sløre udsigten fra [Vej1] og ned over ådalen, hvilket negativt ville påvirke landskabet. Kommunen fremhævede, at området er udpeget som bevaringsværdigt landskabsområde i Kommuneplan 2021-2033.

Kommunen vurderede desuden, at formålet med skovrejsningen ikke var tilstrækkeligt nødvendigt til at tilsidesætte den generelle beskyttelsesinteresse, og at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens. Selvom omlægning til skovbrug kunne reducere udvaskning af næringsstoffer, mente kommunen, at samme effekt kunne opnås på anden vis.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 13. april 2024 med følgende hovedpunkter:

• Skovrejsningen ville ikke negativt påvirke udsigten til åen og ådalen, da den ansøgte placering er på et fladt landbrugsareal med tydelig afgrænsning til å-oplandet.
• Omlægning fra landbrug til skov ville reducere udledningen af sprøjtemidler til ådalen, hvilket ville have en positiv miljøeffekt.
• Åbeskyttelseslinjen burde følge landskabet og ikke en fast afstand på 150 m.
• Klageren bidrager allerede til at bevare udsynet ved årlig beskæring af piletræer.

Vejle Kommunes bemærkninger til klagen

Vejle Kommune fastholdt sin vurdering og gentog, at der ikke var tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at dispensere. Kommunen understregede, at skovrejsningen ville sløre overgangen mellem ådalen og det ovenforliggende landbrugsareal og dermed være i strid med retningslinjerne for bevaringsværdige landskaber i kommuneplanen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Vejle Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til skovrejsning inden for åbeskyttelseslinjen.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at den ansøgte skovrejsning på 6,1 ha, med sin å-nære placering, ville fremstå dominerende og forringe værdien og oplevelsen af Omme Å og ådalen som landskabselement. Dette er i strid med hovedformålet med sø- og åbeskyttelseslinjerne, som er at sikre disse som værdifulde landskabselementer og levesteder for plante- og dyreliv, jf. Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at området er udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Nævnet vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at dispensere fra forbuddet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Det blev også tillagt betydning, at en dispensation kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager.

Afvisning af klagerens anbringender

Klagerens argument om, at skovrejsningen ikke ville forringe udsigten, blev afvist, da beskyttelseshensynet ikke alene er visuelt, men også omfatter beskyttelse af åen som et værdifuldt landskabselement og spredningskorridor for plante- og dyreliv.

Ligeledes fandt nævnet, at den potentielle positive indvirkning på ådalen gennem reduceret udvaskning af næringsstoffer ikke opvejede de konkrete beskyttelseshensyn på ejendommen.

Vedrørende klagerens bemærkning om, at åbeskyttelseslinjen burde følge landskabet og ikke en fast afstand på 150 m, bemærkede nævnet, at den påklagede afgørelse ikke vedrørte dette forhold, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed for fastlæggelse af beskyttelseslinjen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.