Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over plejeplan for Klintegården i Kalundborg Kommune

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede den 7. marts 2024 et dokument med titlen ”Plejeplan Klintegården” dateret december 2023, vedrørende matr.nr. [Matrikelnummer 1], beliggende [Adresse 1], 4400 Kalundborg. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er klagemyndighed for administrative afgørelser i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1.

Klagerens anbringender

DN anførte, at plejeplanen indeholdt tiltag, hvis konsekvenser var i strid med fredningens formål. Desuden blev det fremført, at plejeplanen var ufuldstændig og fejlbehæftet, og at den ikke var kommet til offentlighedens kendskab eller blevet politisk godkendt.

Kalundborg Kommunes svar

Kalundborg Kommune oplyste, at det påklagede dokument var udarbejdet af en privat projektudvikler i forbindelse med en ansøgning til et andet projekt og ikke var en kommunalt vedtaget eller gældende plejeplan. Kommunen fremhævede, at området blev administreret efter den politisk vedtagne plejeplan af 6. februar 2020, og at det påklagede dokument bedst kunne betragtes som et udkast.

Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til kommunens svar

DN fastholdt sin klage og bemærkede, at det påklagede dokument bar Kalundborg Kommunes navn og logo. Foreningen påpegede, at kommunen selv havde indsendt dokumentet til Plan- og Landdistriktsstyrelsen som en del af ansøgningsmaterialet til et projekt, hvilket ifølge DN indikerede kommunalt ejerskab og godkendelse. Endvidere anførte DN, at dokumentets grundige og faglige data måtte stamme fra Kalundborg Kommune og være udarbejdet over en længere periode.

Kalundborg Kommunes yderligere bemærkninger

Kalundborg Kommune gentog, at dokumentet, uagtet navn og logo, ikke var en gældende plejeplan, men et udkast. Kommunen forklarede, at det omfattende faglige indhold stammede fra en tidlig version af den gældende plejeplan. Kommunen mente desuden, at det forhold, at dokumentet indgik i en ansøgning til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, var uden relevans for sagens afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at det påklagede dokument ikke udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Nævnet lagde vægt på, at det er en forudsætning for nævnets behandling af en klage, at der er truffet en afgørelse, som efter den øvrige lovgivning kan påklages til nævnet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1.

Afgørelsesbegrebet

Nævnet præciserede, at en afgørelse i forvaltningslovens forstand indebærer, at forvaltningsmyndigheden har fastsat, hvad der er eller skal være gældende ret i det foreliggende tilfælde. Uforbindende udtalelser, kontraktforhold, privatretlige dispositioner eller indstillinger til andre myndigheder, der ikke fastsætter gældende ret, falder uden for afgørelsesbegrebet.

Nævnets vurdering og afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at dokumentet var udarbejdet af en privat projektudvikler og ikke var en politisk vedtaget plejeplan for det fredede område. Det omhandlede område blev desuden ikke administreret efter det påklagede dokument. På denne baggrund fandt nævnet, at indholdet af dokumentet ikke fastsatte gældende ret for plejeplanen, og det havde derfor ikke karakter af en afgørelse.

Da der ikke var truffet en afgørelse, som kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, afviste nævnet at realitetsbehandle klagen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.