Afvisning af klage over dispensation til overskridelse af bygningshøjde inden for kirkebyggelinje

Sagen omhandler en klage over Egedal Kommunes afgørelse af 5. februar 2024, hvor der blev meddelt dispensation til overskridelse af bygningshøjden på 8,5 meter inden for kirkebyggelinjen på en ejendom i Ølstykke. Dispensationen vedrørte bygningerne A02 og P01, som ville få højder på henholdsvis 10,1 meter og 13,13 meter, hvilket overskrider den maksimale højde med 2,6 meter og 4,63 meter. Afgørelsen blev truffet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 19, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1.

En nabo påklagede afgørelsen den 1. marts 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at kommunens begrundelse var fejlagtig og baseret på ulovligt byggeri, og at ansøgningen indeholdt faktuelle fejl, herunder manglende ansøgning om dispensation for alle planlagte bygninger inden for kirkebyggelinjen. Klager mente desuden, at de nye bygninger ville fremstå markante i landskabet og være højere end eksisterende byggeri i området. Endelig blev det anført, at Helsingør Stiftsøvrighed havde indsigelser, og at der ikke forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensationen.

Egedal Kommune bemærkede den 14. marts 2024, at kun bygningerne A02 og P01 krævede dispensation, da de øvrige planlagte bygninger lå uden for kirkebyggelinjen. Kommunen fremhævede, at byggeriet overholdt lokalplanens højdekrav, og at de ansøgte bygningers koter ville være lavere end et eksisterende byggeri på tre etager i nærheden. Ansøgers advokat anførte den 18. april 2024, at klager ikke var klageberettiget i sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen over Egedal Kommunes afgørelse om dispensation til overskridelse af bygningshøjden inden for kirkebyggelinjen.

Klageberettigelse

Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1. Denne bestemmelse opregner specifikt, hvem der kan påklage afgørelser efter lovens Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1. Kredsen af klageberettigede omfatter adressaten for afgørelsen, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, berørte nationalparkfonde, lokale foreninger med væsentlig interesse, samt landsdækkende natur-, miljø- og rekreative foreninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at ejere af omkringliggende ejendomme, herunder naboer, ikke er klageberettigede, da nabohensyn og -interesser ikke er beskyttet under naturbeskyttelsesloven. Da klager i denne sag var en nabo, fandt nævnet, at klager ikke var omfattet af den kreds af klageberettigede, der er opregnet i Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1.

Afgørelse

På baggrund af manglende klageberettigelse afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.