Stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til autoværksted i garage

Faxe Kommune meddelte den 17. januar 2024 afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til et autoværksted i en garagebygning på ejendommen [A1], 4960 Haslev. Ejeren af ejendommen klagede efterfølgende over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen og den ansøgte anvendelse

Ejendommen, der er 1.133 m2, ligger i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2021 for Faxe Kommune. Den ligger uden for kommuneplanens rammer. På ejendommen findes et fritliggende enfamiliehus på 112 m2, et udhus på 9 m2 samt en garage på 81 m2. Ansøgningen omhandlede lovliggørelse af anvendelsen af garagebygningen til reparationsarbejde og eftermontering af elektrisk og elektronisk udstyr til biler.

Forløbet forud for afgørelsen

Faxe Kommune blev den 17. juli 2023 opmærksom på, at der var registreret et autoværksted på ejendommen i CVR-registeret. Kommunen underrettede klageren om, at forholdet krævede en lovliggørende landzonetilladelse og vejledte om anmeldelsesprocessen. Klageren indsendte en anmeldelse den 7. december 2023, hvorefter kommunen den 8. december 2023 meddelte, at der ikke kunne gives landzonetilladelse, og at forholdet ikke var omfattet af undtagelser i planloven.

Kommunens afgørelse

Kommunen begrundede afslaget med, at garagebygningen ikke var omfattet af undtagelserne i Planlovens § 37, stk. 1 eller Planlovens § 37, stk. 2, og at forholdet derfor krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at erhvervsbyggeri som hovedregel bør placeres i byzone. Desuden konstaterede kommunen en vaskeplads bag garagen, som skulle fjernes, hvis den var en del af erhvervsvirksomheden.

Planklagenævnets behandlede spørgsmål

Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:

• Om forholdet kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1.
• Om forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 37, stk. 2.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet.
• Om kommunen har foretaget en konkret vurdering af forholdet, jf. det forvaltningsretlige krav herom.
• Om kommunen har overholdt reglerne om rettidig indsigelse, jf. Planlovens § 38, stk. 1, 2. pkt.
• Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Faxe Kommunes afgørelse af 17. januar 2024 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til autoværksted i garagebygningen på ejendommen [A1], 4960 Haslev. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.

Krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt, at det ansøgte autoværksted medfører en planmæssigt relevant ændret anvendelse, som ikke falder under bagatelgrænsen. Forholdet kræver derfor landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at ændringen medfører en påvirkning af omgivelserne af et omfang, der ikke er ubetydeligt. En tidligere afgørelse (sagsnr. 21/05850), som klageren henviste til, blev ikke anset for sammenlignelig, da den vedrørte ændret aktivitet i en virksomhed, der allerede havde landzonetilladelse.

Sagsbehandling

Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse baseret på klagerens udførlige beskrivelser af erhvervet. Der var ingen generel pligt til at besigtige ejendommen. Kommunen var berettiget til at give afslag som tilsynsmyndighed, jf. Planlovens § 51, stk. 1 og Planlovens § 51, stk. 3. En e-mail fra klageren blev ikke anset for en klar anmodning om aktindsigt, og kommunen var derfor ikke forpligtet til at udsætte sagen. Endvidere fandt nævnet, at kommunen havde foretaget en konkret og individuel vurdering af det ansøgte og ikke havde sat skøn under regel, da kommunen redegjorde for de planlægningsmæssige hensyn og betydningen af sagens konkrete forhold.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt, at det ansøgte forhold ikke er undtaget fra kravet om landzonetilladelse efter Planlovens § 37, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at en garage i udgangspunktet ikke er omfattet af denne bestemmelse, uanset dens konstruktion. Garagen blev heller ikke anset for reelt overflødiggjort for ejendommen, da nuværende eller fremtidige ejere kan have behov for den til parkering. Kommunen havde desuden gjort rettidig indsigelse inden for fristen på 2 uger i Planlovens § 38, stk. 1 via e-mail af 8. december 2023.

Mulighed for landzonetilladelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering om afslag på landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. En tilladelse ville være i strid med landzonebestemmelsernes formål om at hindre byspredning i det åbne land, da etablering af autoværksted bør ske i planlagte erhvervsområder i byzone. Derudover medfører det ansøgte en forøget risiko for miljøkonflikter og kan skabe uønsket præcedens.

Lighedsgrundsætningen og berettigede forventninger

Planklagenævnet bemærkede, at en eventuel tidligere landzonetilladelse til et autoværksted på en anden ejendom ([A2]), som nævnet ikke havde haft lejlighed til at efterprøve, ikke kunne føre til et andet resultat i denne sag. Nævnet foretager en fuld prøvelse af kommunens skønsmæssige vurdering. Spørgsmålet om berettigede forventninger baseret på salgsopslag og købsaftale blev anset for et privatretligt anliggende, der ikke vedrører planloven. En dialog med tidligere ejer om anvendelse af garagen til erhverv kunne heller ikke ændre vurderingen, medmindre der forelå et konkret bindende forhåndstilsagn.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunktet vedrørende etablering af en vaskeplads/flisebelægning bag garagen, da kommunen ikke havde truffet afgørelse herom i det påklagede afslag. Nævnet behandlede heller ikke klagepunktet om kommunens vejledningspligt, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 1, da dette er et isoleret sagsbehandlingsspørgsmål, der ikke medfører ugyldighed af afgørelsen. Planklagenævnets kompetence er begrænset til klager over afgørelser efter planloven, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3 og Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.