Klage over Vejle Kommunes lokalplan nr. 1383 for Kolonihaveområde Engvasen

Vejle Kommune vedtog den 17. januar 2024 lokalplan nr. 1383, Kolonihaveområde Engvasen, Vejle. En ejer af flere kolonihaver inden for planområdet klagede over planvedtagelsen, specifikt vedrørende ændring af status på kolonihaverne.

Lokalplanens formål og baggrund

Lokalplanens primære formål er at fastholde områdets anvendelse som kolonihaveområde, forhindre helårsbeboelse og fastsætte overordnede bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering. Planområdet, der ligger i landzone, omfatter 18 selvstændigt udmatrikulerede havelodder i det eksisterende kolonihaveområde Engvasen.

Det fremgår af lokalplanens redegørelse, at området blev udstykket i parceller i 1942, og at haveejerne aldrig har været organiseret i en haveforening. I forbindelse med vedtagelsen af kolonihaveloven i 2001 blev området udpeget som et varigt kolonihaveområde.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at kommunen med lokalplanen har fastlagt Engvasen som et varigt kolonihaveområde i henhold til Kolonihaveloven § 3. Klageren bestred denne status og mente, at de enkelte ejere ikke var omfattet af den frameldelsesordning, der er beskrevet i Kolonihaveloven § 3, stk. 1, nr. 1. Desuden mente klageren, at kommunen under den offentlige høring af planforslaget havde pligt til at orientere om muligheden for dispensation fra kolonihavelovens bestemmelser om varige kolonihaveområder.

Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på spørgsmålet om ændring af kolonihavers status ved lokalplanvedtagelsen. Nævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at Kolonihaveloven § 2 definerer et kolonihaveområde, og at Kolonihaveloven § 3, stk. 1, nr. 1 beskriver varige kolonihaveområder, herunder områder taget i brug før 1. november 2001, medmindre ejeren har frameldt det.

Kommunen oplyste, at Engvasen allerede i 1956 var udpeget som kolonihaveområde og blev varigt i 2001. Planklagenævnet lagde til grund, at lokalplanen ikke ændrer områdets anvendelse eller fastsætter dets status som varigt kolonihaveområde. Nævnet fremhævede, at Planloven § 15, stk. 2 indeholder en udtømmende liste over, hvad en lokalplan kan indeholde bestemmelser om, og at der ikke er hjemmel til at fastsætte bestemmelser om ændring af kolonihaveområders status.

Afgrænsning af nævnets beføjelser

Planklagenævnet har ikke kompetence til at vurdere, om et konkret kolonihaveområde har status som varigt, eller hvem der havde meddelelsespligt til Miljøministeriet i 2001. Nævnet præciserede, at det alene er kommunalbestyrelsens afgørelser efter Kolonihaveloven § 4 om nedlæggelse af varige kolonihaveområder, der kan påklages til Planklagenævnet. Hverken kolonihaveloven eller planloven pålægger kommunen pligt til at orientere om muligheden for nedlæggelse af varige kolonihaveområder i forbindelse med vedtagelse af en lokalplan.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over lokalplan nr. 1383. Lokalplanen fortsætter derfor med at gælde. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, afvist sagen eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3 og Lov om Planklagenævnet § 4.