Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til solcelleanlæg i Ballerup Kommune

Ballerup Kommune meddelte den 14. december 2023 afslag på en landzonetilladelse til et fritstående solcelleanlæg på ejendommen matr. nr. [M1], beliggende i Ballerup. Ejendommens ejer har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommens karakteristika og kommuneplan

Den pågældende matrikel, der er cirka 580 m² stor, ligger i landzone. Ifølge Kommuneplan 2020 for Ballerup Kommune er området udpeget som et område med økologiske forbindelser samt en støjkonsekvenszone. Ejendommen er desuden omfattet af kommuneplanramme 8.F3, der udlægger området som et landskabsområde ved Lindbjergvej, specifikt til rekreative formål og naturområde.

Kommuneplanrammens særlige bestemmelser for 8.F3 fastlægger, at området er til støtte for friluftslivet og kan benyttes til fritidsaktiviteter og undervisningsformål, der ikke kræver større anlæg. Dele af området kan anvendes til nyttehaveformål, og der kan opføres enkelte, mindre bygninger, som er nødvendiggjort af områdets fritidsformål. Matriklen er også placeret inden for en indre, grøn kile i Fingerplan 2019.

Det ansøgte solcelleanlæg

Ansøgningen omhandlede opførelse af et fritstående anlæg bestående af 18 solcellepaneler. Disse paneler skulle opsættes i to rækker, cirka 16 meter fra ejerens enfamiliehus, som ligger på nabomatriklen.

Kommunens begrundelse for afslag

Ballerup Kommune begrundede sit afslag med, at Klima- og Miljøudvalget ønskede at udarbejde et administrationsgrundlag for etablering af solcelleanlæg i kommunen, før der blev truffet afgørelse i konkrete sager. Klageren anførte i sin klage, at solcellerne på den ansøgte placering – for enden af en blind vej og op ad en jernbane – ikke ville medføre en påvirkning af omgivelserne, og udtrykte frustration over, at panelerne skulle ligge ubrugte hen.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Ballerup Kommunes afslag på landzonetilladelse til et fritstående solcelleanlæg. Nævnet har kompetence til at vurdere kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål vedrørende kommunens øvrige afgørelser efter planloven, herunder om afgørelsen er begrundet i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Krav til kommunal sagsbehandling og begrundelse

Planklagenævnet understreger, at en kommune skal foretage en konkret og individuel vurdering af det ansøgte. Denne skønsmæssige vurdering skal baseres på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre parten får fuldt medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Desuden skal begrundelsen om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der har haft væsentlig betydning for afgørelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at Ballerup Kommune ikke havde foretaget en konkret vurdering af den ansøgte sag, eller at en sådan vurdering i hvert fald ikke var afspejlet i begrundelsen for afgørelsen af 14. december 2023. Nævnet vurderede dette som en væsentlig retlig mangel, der medfører, at afgørelsen er ugyldig. Nævnet har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte.

Planklagenævnet ophæver Ballerup Kommunes afgørelse af 14. december 2023 om afslag på landzonetilladelse til fritstående solcelleanlæg og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.