Afgørelse om ophævelse af afslag på grundbetaling og grøn støtte grundet fejlagtig retsanvendelse

Sagen omhandler en klage over Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse af 4. september 2023, som delvist afslog en ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2021. Klager havde den 15. april 2021 indsendt fællesskema med ansøgning om støtte til 6,24 ha, fordelt på permanent græs og offentlig skovrejsning, og modtog initialt udbetaling.

Styrelsens oprindelige afgørelse

Styrelsen genoptog sagen og traf afgørelse om afslag, idet de mente, at klager ikke rådede over mark nr. 10-0 ved ansøgningsfristen den 20. april 2021, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere m.v. § 4. Styrelsen havde anmodet om dokumentation for rådighed, men modtog det ikke. Som følge heraf vurderede styrelsen, at klager ikke var en aktiv landbruger og derfor ikke berettiget til støtte under forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 1, litra b, og artikel 4, stk. 1, litra a og c. Styrelsen henviste til, at en aktiv landbruger skal udføre landbrugsproduktion eller have minimum 0,30 ha sammenhængende landbrugsareal, hvor aktivitetskravet overholdes, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere m.v. § 8, stk. 2 og forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra e.

Klagen og efterfølgende korrespondance

Klager påklagede afgørelsen den 14. september 2023 og vedlagde forpagtningsaftaler for 2021-2023. Det fremgik, at klagers forretningsfører havde underskrevet aftalerne, men ikke fremstod som underskriftsberettiget på vegne af klager. Styrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klager ikke havde dokumenteret forretningsførerens kompetence til at underskrive forpagtningsaftalen på vegne af menighedsrådet, med henvisning til Bekendtgørelse om lov om menighedsråd § 9, stk. 9. De konkluderede, at der ikke forelå en gyldig forpagtningsaftale for 2021, og at klager ikke havde rådighed over arealet ved ansøgningsfristen. Desuden mente styrelsen, at klager ikke havde udført en landbrugsaktivitet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra a og c.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse af 4. september 2023 om delvist afslag på ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2021. Nævnet begrænsede sin prøvelse til Styrelsens retsanvendelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Retsanvendelse og rådighed over arealet

Nævnet fandt, at Styrelsens afgørelse hvilede på en fejlagtig retsanvendelse og derfor var ugyldig. Miljø- og Fødevareklagenævnet fortolkede Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere m.v. § 4 således, at der ikke gælder et formkrav til dokumentation for rådighed over et areal. Hverken bekendtgørelsen eller vejledningen stiller krav om, at en skriftlig aftale skal være underskrevet af begge parter. Nævnet bemærkede, at den fremlagte bortforpagtningsaftale var korrekt underskrevet af bortforpagter, og at styrelsens egen vejledning angiver, at en skriftlig bekræftelse fra bortforpagteren kan være tilstrækkelig dokumentation for rådighed.

Gyldighed af forpagtningsaftalen

Nævnet vurderede, at der forelå en skriftlig forpagtningsaftale, som forpligtede bortforpagter til at overlade arealerne til klagers rådighed. Det forhold, at klager ikke gyldigt havde underskrevet forpagtningskontrakten, kunne ikke føre til et andet resultat, da det alene er den part, som ikke har underskrevet aftalen, der kan påberåbe sig dens manglende indgåelse. Da bortforpagter var bundet af aftalen, og der ikke var tegn på, at klager ikke havde benyttet sig af kontrakten, fandt nævnet, at klager havde rådighed over arealet. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.