Afvisning af klage over § 14-forbud trods lang forudgående dialog med kommunen
Dato
24. juni 2024
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Gladsaxe Kommunes forbud mod ombygning af et tofamiliehus
En bygherre klagede over Gladsaxe Kommunes afgørelse om at nedlægge et forbud efter Planloven § 14 mod ombygning af et tofamiliehus og opførelse af en tilbygning med det formål at etablere 12 studieboliger. Forud for byggeansøgningen i april 2023 havde bygherren og kommunen været i en langvarig forhåndsdialog fra 2020 til 2023 om forskellige projektudformninger.
Kommunen begrundede forbuddet med, at projektet indebar for mange små boliger på en begrænset grund, hvilket gav en tvivlsom boligkvalitet og manglede den variation i boligstørrelser, som kommuneplanen tilstræbte. Desuden var der udfordringer med parkering. Kommunen varslede samtidig, at den agtede at udarbejde en ny lokalplan for området.
Bygherren anførte i sin klage, at kommunen havde udvist passivitet og ved den lange og detaljerede dialog havde skabt en berettiget forventning om, at projektet kunne realiseres, hvilket gjorde forbuddet ulovligt.
Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen og stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at kommunens forbud var gyldigt.
Hjemmel til § 14-forbud
Planklagenævnet fastslog, at kommunen havde den nødvendige hjemmel til at nedlægge forbuddet. Ifølge Planloven § 15, stk. 2, nr. 7, kan en lokalplan fastsætte bestemmelser om bebyggelsers omfang, herunder boligtæthed, hvilket gjorde det muligt at forhindre etableringen af de 12 boliger via et forbud efter Planloven § 14.
Vurdering af passivitet
Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde udvist passivitet. Sagsbehandlingstiden fra den formelle byggeansøgning i april 2023 til varslingen af forbuddet i oktober 2023 (ca. 6 måneder) blev anset for rimelig. Den forudgående dialog fra 2020-2023 kunne ikke medregnes, da den omhandlede skiftende og ikke-endelige projekter. Kommunen havde desuden været aktiv i perioden og skulle forelægge sagen for politisk behandling.
Ingen berettigede forventninger
Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde givet et bindende forhåndstilsagn eller skabt berettigede forventninger hos bygherren. Den lange dialog var af sonderende karakter, og kommunen havde undervejs meddelt, at den ikke på forhånd kunne godkende antal og størrelser på boligerne. Først med den endelige byggeansøgning havde kommunen et fuldt oplyst grundlag at træffe afgørelse på. Kommunens tidligere tilkendegivelser var derfor ikke til hinder for at nedlægge et forbud.
Lignende afgørelser